14.08.2019 | Strategi & ledelse
Brexit får DFDS til at nedjustere
Det danske rederi DFDS sænker forventningerne til væksten i 2019 på grund af lavere efterspørgsel i Storbritannien som følge af Brexit. Mindre lageropbygning giver mindre trafik, og det kan mærkes.
I takt med at Brexit nærmer sig, er fragtmængderne til og fra Storbritannien aftaget, hvilket har ført til, at DFDS har nedjusteret sit regnskab. Foto: DFDS
Brexit rumsterer i det britiske og nærmer sig efterhånden, pt. med en udtræden uden en aftale, altså et hårdt no deal-Brexit, d. 31. oktober som det mest sandsynlige scenarie. Mens nogle kan øjne kortsigtet profit og andre ’bare’ forbereder sig, så udviklingen mere kedelig for DFDS.
Læs også: "Vi skal have flere ben at stå på"
Det danske rederi har netop udgivet sin delårsrapport for 2. kvartal 2019, og her fremgår det, at man på grund af situationen i Storbritannien er nødt til at sænke vækstforventningerne for resten af året, simpelthen fordi trafikken er aftagende.
Tidligere har både britiske og internationale virksomheder i UK brugt en del midler på lageropbygning (stockpiling), men den tendens er begyndt at vende. I andet kvartal er opbygningen af lagre i Storbritannien således stilnet af, hvilket har givet lavere fragtmængder, og dermed mindre omsætning for bl.a. DFDS.
DFDS announces Q2 2019 results: Growth continues but Brexit lowers pace.
— DFDS (@DFDSGroup) August 13, 2019
Read DFDS’ half-yearly financial report.https://t.co/ZoUW5aKE9t#dfds #Q2 #financialreport pic.twitter.com/jDA0jcwcEf
Konkret har DFDS derfor sænket den forventede omsætningsvækst for hele 2019 fra 10-12 procent til 6-8 procent. I samme ombæring har man også nedjusteret forventningerne til driftsoverskuddet seks procent, fra mellem 3,8 og 4 milliarder kroner til mellem 3,5 og 3,8 mia. kr. Aktiekursen ser i øvrigt ud til at følge med nedad.
“Brexit er en ekstraordinær situation, som i øjeblikket sænker mængderne i vores færge- og logistiknetværk. På trods af denne modvind er vi stadig på vej til at fortsætte vores vækst i år. Arbejdet med at indfri vores nye strategiske og finansielle ambitioner er kommet godt i gang, og der sker løbende fremskridt”, siger CEO Torben Carlsen i regnskabet.
Tror stadig på UK
Overfor Børsen giver han udtryk for, at det er en svær tid for rederiets britiske aktiviteter.
"Vi oplevede, at der næsten var kaotiske tilstande op mod slutningen af første kvartal, hvor der var lageropbygning. Så blev Brexit udskudt, og efterspørgslen faldt. Vi forventede, at den ville komme igen i maj, men det skete ikke, og så har vi bare set, at der har været en nedgang i handelsomfanget," siger Torben Carlsen.
DFDS har på det seneste udvidet og forstærket sin tilstedeværelse i Middelhavsregionen, men Torben Carlsen slår i Børsen fast at man ”… tror fuldt og fast på Storbritannien” og derfor ikke har planer om at kaste sig over andre områder på kloden.
Læs også: DFDS tester droner på terminaler
"Vi kigger på de markeder, vi er i, og ser på, hvordan vi kan fylde hullerne, og hvordan vi kan styrke vores forretning. Men vi begynder ikke at kigge mod Nordamerika, Asien eller andre destinationer", understreger han.
-AK
Branchenyt

Vognmænd: Grøn transportaftale er en af de største kapacitetsforbedringer i 50 år
Den nye grønne transportaftale er ikke Danske Vognmænds største kop te. Men nye nationale regler om vægt og dimensionering hjælper den bitre pille med at glide ned. Det er nemlig en af de største forbedringer af kapacitet i 50 år.
Produktion

Optimeret maskineri sparer PL-Valves 300.000 kroner om året
Den nyetablerede virksomhed PL-Valves har lært deres nye fræsemaskine godt at kende. Sparring fra DAMRC har betydet, at PL-Valves kan fremstille ventiler hurtigere, mindre støjende og forlænge levetiden på værktøjet i maskinen.
Branchenyt

Dansk Metal: Ny aftale om CO2-afgifter i industrien sikrer konkurrenceevnen
Dansk Metal ser mange positive elementer i aftalen om den grønne skattereform, som netop er blevet præsenteret.
Branchenyt

DTL: Højere kilometerafgift bør udløse mulighed for større og tungere køretøjer
Det vil være til gavn for alle at inddrage kapacitetsforøgelser af vognmændenes materiel i de igangværende politiske forhandlinger om en kilometerafgift for de tunge lastbiler, som ventes afsluttet inden for kort tid
Sourcing

Arbejdsomkostninger er steget mest i USA
Danmark klarer sig bedre end sine tætte handelspartnere såvel som de resterende EU-lande, der kommer til stigning indenfor arbejdsomkostninger.
Strategi & ledelse

Alexandra Instituttet vil bringe grønne solstrålehistorier frem i lyset
Danske produktionsvirksomheder, der allerede er godt i gang med digitalisering og bæredygtighed, kan inspirere andre virksomheder. Derfor vil Alexandra Instituttet fremhæve de gode historier til gavn for den brede industri.