"Vi skal have flere ben at stå på"
DFDS er via både opkøb og større aftaler ved at skabe sig en solid tilstedeværelse i det østlige Middelhav. For det danske rederi handler det om at sikre en bred forretning, der ikke kun er afhængig Nordsøen. Samtidig er der gode vækstmuligheder sydpå, forklarer shippingchef Peder Gellert.
”Generelt er der uro mange steder, men sådan er verdensordenen lige nu, og det er også derfor, at vi gerne vil have nogle flere ben at stå på”, siger Peder Gellert. Foto: DFDS.
Midt i april 2018 offentliggjorde DFDS opkøbet af det tyrkiske shippingselskab U.N. Ro-Ro fra to kapitalfonde til en pris på knap 7,1 milliarder kroner, og i januar i år fulgte det danske rederi så op med annonceringen af et udvidet samarbejde ligeledes i Tyrkiet, denne gang med transportselskabet Ekol Logistics.
Læs også: DFDS slår dørene op for IT-udviklingscenter i Istanbul
De to manøvrer betyder, at man nu driver en god håndfuld ruter i det østlige Middelhav til og fra Tyrkiet og Grækenland og videre til Italien og Frankrig.
Strategien bag ekspansionen bygger på flere overvejelser omkring fremtiden for selskabet og de muligheder og udfordringer, der byder sig til ved at etablere sig i en region forholdsvis fjernt fra ’hjemmemarkedet’ i Nordeuropa.
”Vi har mange ruter i Nordsøen, men mulighederne for opkøb og udvidelse, og dermed økonomisk vækst, er begrænsede, så derfor har vi set os om efter andre åbninger, og her har Middelhavet omkring Tyrkiet en del potentiale”, forklarer Peder Gellert, der er chef for DFDS' shippingdivision, og fortsætter:
”Tyrkiet har en god vækst, og selvom der har været korte tilbageskridt, blandt andet da liraen blev devalueret i august, så går det den rigtige vej nu, og generelt tror vi på landet som et fremtidigt vækstcenter i regionen.”
Mere kapacitet, mandskab og gods
I forhold til udvidelsen af samarbejdet med Ekol, som ifølge Peder Gellert selv henvendte sig til DFDS efter overtagelsen af U.N. Ro-Ro, så ser begge parter flere fordele i aftalen, men også nogle knaster, der dog allerede er ved at blive høvlet ned.
”Vi kunne se en masse potentiale i nogle nye forretningsmodeller og kundesystemer, der kunne trække nogle gamle samarbejdspartnere tilbage, men samtidig var der også nogle alvorlige bekymringer hos de kunder, vi rejste rundt og besøgte dernede i august”, siger han.
”Den første udfordring var at få plads til den øgede volumen, så fra start har vi udvidet vores terminalkapacitet i området med aftalen om at anvende Ro-Ro-terminalen i Yalova, som gør at vi kan leve op til de løfter, vi har givet til vores kunder. Derudover har vi sendt to nye skibe derned, og nu handler det om at få det hele til at fungere med nye systemer, større godsmængder og mere mandskab”, tilføjer Peder Gellert.
Ser på andre områder
Han peger i den forbindelse på, at de første afgange er afviklet, og at tingene ser ud til at hænge sammen. På den baggrund vil man i første omgang se volumenerne an i løbet af 2019, og så er rederiet også klar til at overveje flere nye muligheder.
”Vi kigger også på andre steder og ruter ud af Tyrkiet. Sortehavet er et efterspurgt område, som vi derfor overvejer, selvom der jo er nogle uenigheder mellem Rusland og Ukraine, der forstyrrer lidt. Generelt er der uro mange steder, men sådan er verdensordenen lige nu, og det er også derfor, at vi gerne vil have nogle flere ben at stå på, så vi ikke kun er afhængige Nordsøen, hvor Brexit kan komme på tværs”, forklarer Peder Gellert.
Læs også: Tyrkisk uro giver ridser i godt DFDS-regnskab
Med Ekol, der er gode på intermodal transport, ombord vil DFDS derfor i den kommende tid arbejde på at binde sine to netværk mere sammen, ikke mindst via jernbane mellem Tyrkiet og Nordeuropa, ligesom Frankrig også skal hægtes på.
