Scania klar med førerløs konceptlastbil uden styrehus

Svenske Scania er klar med konceptlastbilen AXL, der er koncernens første bud på en førerløs lastbil helt uden styrehus. ”Et vigtigt skridt mod fremtiden”, lyder det fra CEO Henrik Henriksson om vognen, der er tiltænkt at operere i miner og på store byggepladser.

AXL er bygget til at operere i lukkede miljøer som miner eller store byggepladser, hvor intelligente systemer kan overvåge driften. Foto: Scania.

30.09.2019

SCM.dk

Det er Scania nu klar til at lave om på. Den svenske fabrikant lancerede i sidste uge således konceptlastbilen AXL, der er Scanias bud på et førerløst køretøj i den tunge vægtklasse. Selskabet kalder selv vognen ’endnu en milepæl’ på området, med en modulær opbygning i stil med Scanias konventionelle biler.

”Med Scania AXL-konceptlastbilen tager vi et markant skridt i retning af fremtidens smarte transportsystem, hvor selvkørende køretøjer vil spille en naturlig rolle”, siger Scanias CEO Henrik Henriksson.

”Vi vil fortsætte med at bygge og teste koncepter, der kan demonstrere hvad vi kan med den teknologi, der er tilgængelig i dag”, tilføjer han.

Vigtig indmad
Det autonome koncept stiller store krav til softwaren i et køretøj som AXL, hvor den ’bløde’ indmad således hurtigt bliver vigtigere end selve bilen. Indtil videre er AXL udviklet til at blive styret og overvåget i et kontrolleret miljø som eksempelvis en mine, hvor driften bliver faciliteret af et intelligent logistiksystem, der fortæller køretøjet, hvad det skal gøre.

”Vi har allerede selvkørende lastbiler i drift hos flere kunder, men indtil videre har de haft plads til en sikkerhedschauffør, der kan træde til, hvis det skulle blive nødvendigt. AXL har ikke et styrehus, og det ændrer spillereglerne betydeligt”, siger R&D-chef for Scania, Claes Erixon.

”Udviklingen inden for selvkørende køretøjer har gjort store fremskridt i de sidste par år. Vi har stadig ikke alle svarene, men gennem konceptbiler som AXL indtager vi nye territorier og fortsætter med at lære nyt i høj fart”, fortsætter han.

Læs også: Scania og Volvo vil have elveje i stor skala nu

Når det kommer til fremdriften, er AXL, i modsætning til den fuldt elektriske Vera, drevet af en forbrændingsmotor, som i testforløbet dog bliver fodret med bæredygtigt biobrændstof. Derudover er vognen solidt bygget med henblik på at operere i miner og på store byggepladser.

-AK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle