22.09.2020 | Planlægning
Covid-19: Optimering af logistikken skal forbedre testoplevelsen for både borgere og medarbejdere i Region Hovedstaden
I takt med vi oplever et stigende smittetryk, kræver det en omlægning af testopgaven i Region Hovedstaden, så forholdene for både medarbejdere og borgere er i top. En sammensmeltning af testsporene, samt udnævnelsen af ny vicedirektør for regionens Akutberedskab skal sikre optimeringen.
"Med øget smittetryk er der massivt pres på flere test, så der er behov for at vi gør det her smartere og enklere," siger Svend Særkjær. Arkivfoto.
I dag varetager hospitalerne og Akutberedskabet test i sundhedssporet, mens TestCenter Danmark har ansvaret for materialer og analyser af test i samfundssporet (de hvide telte i lufthavnen, Fælledparken, Friheden etc.). Bemandingen står Region Hovedstadens Akutberedskab dog også for. Der er derfor to parallelle spor for test, en række mobile testenheder og walk-in muligheder og systematisk test af medarbejdere i region og kommuner.
”Med øget smittetryk er der massivt pres på flere test, så der er behov for at vi gør det her smartere og enklere. Vi samler testopgaven mest muligt uden for hospitalerne og under samme ledelse, så hospitalerne kan koncentrere sig om patientopgaven og test af de syge,” siger Svend Særkjær, regionsdirektør, i en pressemeddelelse.
Nyt lederskab
Det er en mester i logistik og ledelse, der i dag overtager ledelsen af hele testområdet i Region Hovedstaden. Lars Falk Jensen er chef for Facility Management på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men rykker det næste år ud til Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor han bliver konstitueret vicedirektør.
Læs også: Ni trin til at genskabe en mere robust forsyningskæde post-corona
”Vi må forvente, at pandemien ikke forsvinder lige med det samme, så jeg er meget glad for, at Lars Falk har sagt ja til den her opgave. Borgere og patienter skal møde større brugervenlighed og bedre kommunikation, men der er også behov for at forbedre booking og skabe hurtigere tid til test og korte svartider. Samtidig skal vores set up være robust og holdbart, så det passer til et langstrakt testbehov hen over vinteren, hvor vi ikke kan stå ude i telte og teste”, siger Svend Særkjær.
Lars Falk Jensen kom til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i 2014, hvor han blev chef for Facility Management enheden. I 2018 modtog han Region Hovedstadens Lederpris på baggrund af en indstilling fra medarbejderne. Blandt andet fordi han er god til at skabe sammenhængskraft og korpsånd – og har et skrapt fokus på at rydde forhindringer af vejen.
- KCP
Denne artikel er en del af temaet Coronavirus
Branchenyt

Individuel støtte til unge viser lovende resultater
Det hjælper at bruge en særlig metode med individuel støtte, når unge i psykisk mistrivsel skal i arbejde eller uddannelse. Det viser de foreløbige resultater fra et seksårigt forskningsstudie fra Københavns Professionshøjskole. Men de gode resultater kræver, at metoden bliver fulgt nøje, lyder det fra forskerne bag.
Innovation

SAS Institute investerer massivt i udvikling af industri-specifikke AI-løsninger
SAS Institute, den førende globale virksomhed inden for dataanalyse og AI til arbejdsbrug, vil investere knap 7 milliarder danske kroner i udviklingen af praktiske og værdiskabende AI-løsninger til offentlige og private virksomheder.
Lager & distribution

De danske havne oplever stigende aktivitet
I 2022 blev der langet 97,2 millioner ton gods over de danske kajanlæg. Det er en stigning på 2 procent sammenlignet med året før, og den største godsmængde de danske havne har håndteret siden 2008, hvor der gik 106,1 millioner ton gods igennem de danske havne.
Branchenyt

Strømlining af organisationen sætter guldaftryk på bundlinien
Columbus oplevede godt momentum i årets første kvartal. Omsætningen steg med 7 procent (12 procent i lokale valutaer), og driftsresultatet steg med hele 33 procent i Q1 2023. Optimeringen af leveranceorganisationen slår nu for alvor igennem med et løft i effektiviteten til 67 procent mod 62 procent i Q1 2022.
Lager & distribution

Et internationalt emballageflow betyder en mere effektiv forsyningskæde
Emballagens betydning for forsyningskæden bliver større, fordi EU er i færd med at indføre direktiv for producentansvar. Det kan virke som en hæmsko. Men det i virkeligheden en gave, mener en ekspert.
Branchenyt

Ørsted lancerer Europas største produktion af e-methanol
Ved et arrangement i Örnsköldsvik i det nordlige Sverige tog Ørsted det første spadestik på Europas største e-methanolprojekt, FlagshipONE. Det markerer ikke kun starten på byggeriet af projektet, men også det første skridt i en ny epoke inden for grøn søfart, hvor store produktionsanlæg vil levere methanol til en stadig voksende flåde af methanoldrevne fartøjer.