FREJA fejrer 35 år i transportbranchen

FREJAs grundlægger Jørgen Hansen reflekterer tilbage på de sidste 35 år i forbindelse med FREJAs fødselsdag den 1. april 2020. Jørgen Hansen fortæller:

Billedet er af en gammel FREJA lastbil taget i Skive omkring 1985 og tilsendt af Heinrich Sørensen Hald..

”På dagen hvor FREJA fylder 35 år, og hvor vi befinder os midt i en samfundskrise, som vel ikke er set tidligere, er det nærliggende at lade tankerne flyde tilbage i tiden.

Alt er jo relativt, men da FREJA blev grundlagt, var det også midt i en krise. Den daværende Schlütter regering havde netop ved regeringsindgreb stoppet en lockout/strejke situation, som havde varet fra den 24. marts til 1. april 1985.

Men netop som FREJA kom i gang, blev der havnestrejker i Sverige. Dette gjorde det umuligt for os at sejle direkte fra Danmark til Sverige, og vi var således tvunget via Norge. Som ny spiller på markedet var vi helt afhængige af de personlige relationer, som vi havde hos rederierne. Dengang fik vi stor hjælp efter en meget vanskelig og udfordrende start, hvilket ikke er glemt her 35 år senere. Dengang – som nu – lærte vi, at stærke relationer og ordentlighed er afgørende for succes.

Vi var igennem en udfordrende tid i de tidlige 90’ere, hvor den svenske krone pludselig devaluerede med over 20 %. Sverige var dengang et meget stort marked for FREJA, så det, at hele vort tilgodehavende i svensk valuta pludselig var over 20 % mindre værd, gjorde ondt på dækningsgraden. Dertil kom de efterfølgende diskussioner med de svenske kunder om reguleringer af priserne.

I starten af 00’erne startede den nordiske postkrig, hvor specielt Finske Itella og Norske Post (Bring) gennemførte mange opkøb. I den omgang mistede FREJA nogle af vore partnere, hvilket tvang os til at åbne egne kontorer og foretage en række opkøb i årene fra 2003 til 2008. FREJA byggede således en ny lokation i Taastrup i 2004 og en ny i Stilling, som blev taget i brug ultimo 2008.

Jeg selv var i 2006 rykket tilbage fra Group CEO til arbejdende bestyrelsesformand, og pludselig i uge 42 i 2008 kom finanskrisen som et lyn fra en klar himmel. Dette betød, at jeg måtte tilbage i stolen som CEO.

Dengang, som i dag, er jeg meget glad for, at FREJA på intet tidspunkt har udbetalt udbytte til sine aktionærer. Hver en krone er blevet i virksomheden og er blevet investeret i forbedringer samt brugt til konsolidering og optimering af virksomheden.

Nu står vi så igen her i en uforudsigelig periode med en COVID-19 krise, som også er kommet som et lyn fra en klar himmel. Tiden i dag minder meget om 2008, for også i 2020 har FREJA gang i større investeringer. Dette er investeringer, som vi hverken kan eller vil sætte på hold, idet vi tror, at FREJA kommer styrket ud af krisen, blot vi fastholder vores værdier, bevarer og dyrker vores stærke relationer samt udviser ordentlighed i alt, hvad vi foretager os.

De aktuelle investeringer består i et nyt transportcenter i Szczecin i Polen på en 75.000 m2 stor grund, samt en udvidelse af egen lastbilflåde med op til 75 trækkere over de næste 9 måneder.

Jeg er utrolig stolt af alle vore dygtige og engagerede medarbejdere samt ikke mindst alle vore underleverandører. Specielt har vi en gruppe fantastiske vognmænd og chauffører, der hver dag leverer, hvad vi beder dem om med respekt for og under store hensyn til vore kunder”.

09.08.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

Digitaliser dine logistikaktiviteter med FREJAs IT-løsninger

02.08.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA og B. Braun kører med biobrændstof HVO100 på rute mellem København og Oslo

31.03.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA til WCA Singapore 2023

24.02.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA udnævner ny administrerende direktør i Polen

05.01.2022Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

SDK FREJA A/S skyder 2022 i gang med strategisk opkøb af svenske IRT Logistics AB

04.01.2022Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

Miljø- og klimavenlige transporter har længe været i fokus hos FREJA