FREJA og B. Braun kører med biobrændstof HVO100 på rute mellem København og Oslo

Mange virksomheder har et ønske om at være mere miljøvenlige i alle led af deres forsyningskæde. En af de virksomheder er B. Braun, som er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger. I samarbejde med FREJA er de kommet et skridt nærmere ønsket om mere miljøvenlige transporter.

B. Braun har været kunde hos FREJA siden 2017, og i løbet af årene er samarbejdet kun blevet stærkere. Vi har løbende optimeret vores samarbejde og processer i logistikken, og vi lytter til B. Brauns behov og forsøger at efterleve dem. B. Braun går meget op i bæredygtighed og miljøvenlige løsninger. Blandt andet benytter FREJA for B. Braun genbrugsemballager, og senest har vi støttet dem i deres ambition om at være mere grøn i deres transport.

”Da B. Braun luftede deres ønske for os om at køre mere grønne transporter, tog vi dette til os og undersøgte mulighederne. Grundet den manglende infrastruktur ift. opladning af ellastbiler og den generelle lave ladekapacitet af ellastbiler for nuværende, fandt vi frem til, at den bedste løsning er lastbiler, der kører på biobrændstof HVO100”, siger Morten Bruun-Kristensen, Logistics & Healthcare Director, FREJA Transport & Logistics A/S.

HVO – Hydrotreated Vegetable Oil – fremstilles af affaldsprodukter, f.eks. brugt madolie, og kan give op til 90% reduktion af CO2e sammenlignet med konventionel B7-diesel. Biobrændstof HVO100 anses derfor for at være klimaneutral i forbrændingsfasen. Emissionerne fra forarbejdningen af de biologisk nedbrydelige produkter til brændstof kan dog ikke reduceres fuldstændigt, men de er begrænsede.

FREJA og B. Braun startede samarbejdet op med biobrændstof HVO100-biler for ca. tre måneder siden på en fast daglig rute fra København til Oslo med tre lastbiler, der kører i cirkulation.

”Vi værdsætter FREJA som transport- og logistikpartner, og vi sætter pris på den gode relation og det tætte samarbejde, som vi har etableret gennem årene. Det er vigtigt for os, at vores partner lytter til os og imødekommer vores ønsker, og derfor var vi særligt glade, da FREJA kunne efterleve vores ønske om mere klimavenlige transporter”, siger Freddy Wilhelm Hansen, Head of Supply Chain and Business Support Scandinavia.

Fakta om biobrændstof
Biobrændstof HVO100 er kategoriseret som andengenerations biobrændstof, da det er lavet af affaldsprodukter fra vegetabilske madolier. Gennem en kemisk proces med brint bliver det lavet om til et produkt, der har de samme kvaliteter som almindelig dieselolie. Biobrændstof HVO100 kan bruges direkte i nye dieselmotorer, uden at det forringer motorens ydeevne eller påvirker serviceintervaller, og kan samtidig kombineres med almindelig diesel i ethvert blandingsforhold, hvilket gør det til det eneste reelle bæredygtige alternativ til dagens lastbiler i international trafik.

09.08.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

Digitaliser dine logistikaktiviteter med FREJAs IT-løsninger

02.08.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA og B. Braun kører med biobrændstof HVO100 på rute mellem København og Oslo

31.03.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA til WCA Singapore 2023

24.02.2023Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

FREJA udnævner ny administrerende direktør i Polen

05.01.2022Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

SDK FREJA A/S skyder 2022 i gang med strategisk opkøb af svenske IRT Logistics AB

04.01.2022Freja Transport & Logistics A/S

Sponseret

Miljø- og klimavenlige transporter har længe været i fokus hos FREJA