Digitaliser dine logistikaktiviteter med FREJAs IT-løsninger
FREJA har gennem årene leveret omfattende logistikløsninger til kunder. Vi har løbende holdt os opdaterede på moderne IT-værktøjer og inkorporeret det i vores logistikløsninger. Vi lytter til vores kunders behov og udvikler sammen med dem, så vi er sikre på, at vi altid leverer de mest værdiskabende løsninger.
Et af de områder under logistik, som vi har udvidet, er vores whitelabel-løsninger. Et whitelabel-produkt er et produkt eller en service, som er produceret af en virksomhed, som andre virksomheder køber og re-brander eller re-labler, så det ser ud som om, at de selv har lavet det.
”Hos FREJA har vi stort fokus på at vælge systemer og værktøjer, der direkte understøtter vores kunders forretning. Når vi vælger at tilbyde whitelabel-løsninger, er det fordi vi ønsker at lade vores kunder få succes via vores digitale og faglige miljø”, forklarer Thomas Mikkelsen, FREJAs Head of Logistics IT. Han fortsætter: ”Vi indsamler en masse data igennem hele logistikprocessen, som digitalt og præsentabelt giver en konkurrencefordel for vores kunder i kampen om deres kunder”.
Logistics Tracking Hub
Vores Logistics Tracking Hub service er en løsning, som giver vores logistikkunder mulighed for at tracke de forskellige ordrer/sendinger, uanset om det sendes med FREJA eller en underleverandør til FREJA.
Dette udbydes som en whitelabel-løsning, fordi du som logistikkunde i FREJA ligeledes har mulighed for at sætte dit eget logo og brand på tracking-løsningen, så det ligner, at den er lavet af din virksomhed. Når dine kunder får et tracking-link, fremstår tracking-funktionen dermed med dit logo og dine farver.
Tracking-siden øger kundeoplevelsen digitalt, da dine kunder ikke bliver sendt til transportørens hjemmeside, men i stedet kan følge sine varer via din side. Ligeledes giver det mulighed for gensalg og dermed mersalg, da det er muligt at få indrettet banner som linker retur til jeres webshop eller virksomhedsside.
En af de kunder som benytter sig af FREJAs tracking hub er den danske virksomhed FLEXA. FLEXA er en highend producent af børnemøbler, og de er en fuldt integreret logistikkunde hos FREJA.
”Hos FLEXA benytter vi FREJAs digitale tracking-platform som 3PL logistikkunde. FREJA har skræddersyet denne til en FLEXA branded version. Platformen deler vi med vores kunder som med stor gavn kan se hele tracking-forløbet allerede fra pluk starter og label er printet på FREJAs logistikcenter til varerne er leveret. For os er det essentielt at alle transporter ligger i samme platform og vores kunder kun skal have ét link for at se hele processen uanset leveringsservice. Det er også et stor plus, at FREJA tilbyder billeddokumentation af forsendelsen tilgængeligt direkte til vores slutkunder”, fortæller Anette Sørensen, Logistikansvarlig hos FLEXA.
Hvis du ønsker at vide mere om vores digitale logistikløsninger, er du velkommen til at kontakte os.