Landstrømsekspert: ”Danmark er bagud, men vi har ikke tabt”
Danske PowerCon har inden længe 10 store landstrømsanlæg i drift, men ingen af dem er i Danmark. ”Der mangler måske noget medfinansiering”, siger medstifter Peter C. Knudsen om investeringerne i de fleksible anlæg, som kan gøre en stor forskel for ikke mindst krydstogtindustrien.
Etablering af landstrøm er en af de (relativt) lavthængende frugter, den maritime industri kan række ud efter, når det gælder om at reducere skibenes miljøpåvirkning, i hvert fald mens de er i havn. Der er således en lang række fordele ved teknologien, mener Peter C. Knudsen, der er medstifter af virksomheden PowerCon, som bl.a. fremstiller netop landstrømsanlæg.
Han fortalte på Logistikkens Dag i tirsdags om, hvordan det at eksempelvis et krydstogtskib kan slukke sine dieselmotorer, mens det ligger til kaj, gavner ikke mindst lokalområdet og de mennesker, der bor og arbejder der. Mindre CO2 og andre udstødningsgasser, mindre støj og færre vibrationer giver et bedre miljø for alle.
Vi gør alt hvad vi kan, for at få talt med og besøgt de danske havne og vise dem mulighederne. Der er nogle myter omkring fx økonomien i de her anlæg, som vi gerne vil have aflivet
Peter C. Knudsen
”Det er en fordel for virksomheder, som gerne vil inddrage Verdensmålene i deres forretning”, sagde Peter C. Knudsen med henvisning til FN’s 17 efterhånden velkendte mål for bæredygtig udvikling. ”Og så er der også forretningsmuligheder i anlæggene, fordi de giver havnene noget at handle med i forhold til rederierne”, tilføjede han.
Krydstogtskibe er indtil videre den mest oplagte bruger af anlæggene, fordi de bruger forholdsvis meget af deres levetid i havn (rederiet Aida har opgjort det til omkring 40 procent), sammenlignet med et containerskib eller en tanker, der ofte er på havet i flere uger ad gangen.
”Så for dem vil landstrøm virkelig gøre en forskel, og vi ser også, at flere og flere skibe bliver retrofittet og klargjort, så de kan modtage elektricitet fra land, specielt i takt med, at diverse regler og standarder fra bl.a. EU er kommet på plads”, forklarede Peter C. Knudsen.
Klimalov giver muligheder
PowerCon, der er udsprunget af vindmølleindustrien, har 10 år bag sig som selskab, men landstrøm er et nyere forretningsområde for Hadsund-virksomheden. Der er imidlertid god vækst i interessen for teknologien, som flere og flere har fået øjnene op for.
”Den aktuelle klimasnak har sat dagsordenen, og det kan vi bestemt mærke. Vi regner med at have 10 anlæg alene til krydstogtskibe i drift inden udgangen af 2020, så der sker noget”, sagde Peter C. Knudsen.
De 10 anlæg er fordelt på havne i Norge og Tyskland, mens havne i Danmark indtil videre glimrer ved deres fravær, hvilket man selvsagt er meget bevidst om i PowerCon. Men der er håb om fremgang, mente Peter C. Knudsen.
Læs også: Danske Havne øger sit fokus på grøn omstilling
”Vi er bagud herhjemme, men vi har ikke tabt. En af årsagerne til, at de her andre lande lige nu er længere fremme, kan handle om medfinansiering, som man gør meget ud af i fx Norge. Den nye klimalov burde dog hjælpe, og vi har stadig muligheden for at indhente de andre”, understregede han.
Rent praktisk er PowerCons landstrømsanlæg ret fleksible. De bliver således fra start bygget direkte ind i standard shippingcontainere, som i sagens natur er nemme at stille op og flytte rundt på, ikke mindst på en havn.
Som eksempel nævnte Peter C. Knudsen det anlæg, man stillede op på havnen i Kristiansand sidste år. Fra det forlod fabrikken i Hadsund, til det var i drift i Norge, gik der kun 14 dage. Det gør også, at to mindre havne sagtens kan deles om et anlæg, og dermed også investeringen, ligesom leasing er en mulighed.
Stor interesse i Danmark
Derudover laver PowerCon også mindre anlæg til bl.a. fiskebåde, hvor man faktisk et par installationer i drift i Danmark, på Samsø og i Grenå, og til værfter og offshore-industrien. Men selvom de store opsætninger altså lader vente på sig, så er man optimistisk, når det gælder fremtiden.
”Vi mærker klart en stigende interesse fra havne og byer i Danmark. København er eksempelvis på vej, og generelt er jeg overbevist om, at der ikke vil gå lang tid, før vi ser de første anlæg blive installeret. 2021 er nok et godt bud”, siger Peter C. Knudsen, da CSR.dk fanger ham til en opfølgende kommentar.
”Vi har selvfølgelig meget fokus på Norge og Tyskland, fordi det er der, vi har mest forretning indtil videre, men samtidig gør vi alt hvad vi kan, for at få talt med og besøgt de danske havne og vise dem mulighederne. Der er nogle myter omkring fx økonomien i de her anlæg, som vi gerne vil have aflivet, og nogle miljøfordele med bred appel, vi vil demonstrere, så det arbejder vi på”, fortsætter han.
Endelig er der også et forretningsområde i godstransportsektoren, hvor containerskibe er et oplagt mål for anlæggene. Peter C. Knudsen peger på, at økonomien også her er god, og at Mærsk da også har et par containere, de flytter rundt på og kan slutte til, når skibene er i terminal.
Læs også: Mærsk vil teste batterisystem på containerskib
Konkret er Hamborg, som allerede har et PowerCon-anlæg til krydstogtskibe i drift, på markedet efter to anlæg til sin containerterminal, og det er selvsagt en opgave, man håber at lande i Hadsund. ”Og så skal Danmark nok følge trop”, slutter Peter C. Knudsen.