Aarhus Havn arbejder for at etablere landstrømsanlæg

af SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

Se virksomhedsprofil  

Der er ingen lovgivning eller løsning på de miljøkonsekvenser, de mange krydstogtskibe, der hvert år er forbi de danske havne, har. Derfor går Aarhus Havn nu egne veje og forsøger at komme problemet til livs med et landsstrømsanlæg, det er dog en kostelig affære. Foto: Aarhus Havn/Jan Kejser.

Aarhus Havn har valgt at gå egne veje i bestræbelserne på at skaffe bæredygtig energi til skibene i havnen og samtidig leve op til målet om at være CO₂-neutral i 2030. Havnen arbejder på at få etableret et landstrømsanlæg, der får 100 procent grøn strøm fra solceller på havnens tage og vindmøller i området.

Læs også: Stena Line offentliggør ny bæredygtighedsanalyse med fokus på FN’s målsætninger

"Den aktuelle debat om landstrøm fokuserer primært på krydstogtskibe, men ud af de cirka 7.000 skibe, der anløber Aarhus Havn hvert år, er det kun cirka 20 krydstogtskibe, der kan modtage landstrøm” siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør ved Aarhus Havn, og tilføjer:

”Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til f.eks. mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå”.

”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør ved Aarhus Havn. Foto: Poul Madsen.

Det vil koste 42 millioner kroner
Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet en landstrømsanalyse for Aarhus Havn. Den viser, at det vil koste Aarhus Havn 42 millioner kroner at etablere et landstrømsanlæg, der kun kan bruges af et begrænset antal krydstogtskibe. Udfordringen vil derfor stadig være de resterende krydstogtskibe og de øvrige skibe på havnen.

”I Aarhus har vi et mål om at være CO₂-neturale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 millioner kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO₂-udledningen marginalt”, forklarer Jakob Flyvbjerg Christensen.

Politisk løsning kan ligestille havnene
Han understreger, at en national eller EU-funderet løsning absolut er at foretrække:

”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”.

Havnedirektøren erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe.

”Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen”, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.

Læs også: Danske Havne præsenterer sine tre vigtigste ønsker til en nye regering

Således er der en reel risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof, som f.eks. LNG, brint eller batteridrift. Senest har Maersk meddelt, at man i kommerciel sammenhæng vil anvende madolie som brændstof til containerskibe.

- SDN