Global handel kræver globale sikkerheds-standarder
Rockwell Automation har udgivet tre whitepapers, som giver systemdesignere, producenter af enheder, udstyrs- og maskinleverandører samt producenter et indblik i de globale konsekvenser af standardændringerne.
Nogle ændringer er markante, nogle knap så betydningsfulde. Ikke desto mindre er disse whitepapers nødvendig læsning for enhver, der er underlagt krav om at leve op til IEC/ISO 17305, (EN) ISO 13849 og IEC 62061, samt den nye version af (EN) ISO 14119.
"Det kan være både frustrerende og tidskrævende at forsøge at matche forskellige standarder til forskellige geografiske områder. Global handel kræver globale standarder, og den stigende verdensomspændende tilslutning til ISO- og IEC-standarder hjælper afgjort. De er det, første jeg kigger efter, når jeg forsøger at finde en globalt acceptabel løsning til sikkerhedsmæssige aspekter af maskiner. De nye whitepapers skaber overblik over de vigtigste ændringer og forklarer, hvordan de påvirker sektoren," siger Bjarke S. Petersen, Commercial Engineer Safety, Rockwell Automation.
Læs også: Wexøe er ny distributør for Rockwell Automation
Den nye standard IEC/ISO 17305 er planlagt til udgivelse i 2016 og ifølge Bjarke S. Petersen er det derfor oplagt at få kendskab til de grundlæggende elementer i (EN) ISO 13849 og IEC 62061 allerede nu.
"Virksomheder, der er bekendt med de to standarder, vil være fortrolige med den nye fælles standard. Sammenlægningen vil ikke medføre væsentligt forskellige krav. Den vil tydeliggøre og forenkle standarden," siger Bjarke S. Petersen. Vi har bevæget os fra den relativt enkle tilgang til kategorierne i EN 954 til en mere kompleks tilgang, der omfatter PL (Performance Level) af (EN) ISO 13849 og SIL (Safety Integrity Level) i IEC 62061. Dette er ikke ligefrem blevet mødt med international begejstring, men de fleste vil acceptere, at visse former for ændringer er nødvendige. Ændringerne er endnu ikke helt på plads, og arbejdet er nu i gang med at fusionere (EN) ISO 13849 og IEC 62061.
De måske mest væsentlige ændringer i rækken af standarder er den nye udgave af (EN) ISO 14119. Den anerkender og giver nyttig vejledning om design og udvælgelse af enheder til sikkerhedsanlæg med moderne teknologi, herunder brugen af komplekse elektroniske og programmerbare teknologier, som fx RFID.
Læs også: Nye robotløsninger bekæmper mandskabstunge opgaver
Derek Jones og David Reade, forretningsudviklingskonsulenter i Rockwell Automation, understreger i et whitepaper, at: "Indførelsen af (EN) ISO 14119 Sikringsanlæg i forbindelse med afskærmninger opklarer en hyppig misforståelse om netop sikringsanlæg. I nogle tilfælde er det sandsynligt, at systemer, der tidligere blev anset for at opnå 60% DC og PLd i fremtiden kan opnå 0% DC og PLc. Dette vedrører seriekobling af sikringsanlægsenheder med simple potentialefrie kontakter.
De tre whitepapers kan downloades gratis her.
-KLZ