Bureau Veritas

Webinar

Jagten på at skabe en bedre fremtid

Sådan lyder én af mange spændende overskrifter på BV Talks

Kategori

Webinar

Sted

Online på MS Teams

Start dato

9. januar 2025 kl. 14:00

Slut dato

9. januar 2025 kl. 16:00

Foto: Bureau Veritas

BV Talks er en helt ny webinarrække, hvor du kan høre engagerede fagpersoner med noget på hjerte fortælle om deres passion og dele ud af erfaringer, visioner og måske endda praktiske løsninger. 

Og vi lægger stærkt fra land!

På det første webinar om bæredygtighed i den virkelige verden, som afholdes torsdag den 9. januar 2025 kl. 14:00 - 16:00, kan du blandt andet møde Jacob Aarup-Andersen, Group CEO, Carlsberg A/S, fortælle om: Jagten på at skabe en bedre fremtid.

Carlsberg-gruppen blev etableret i 1847 af brygger J.C. Jacobsen, som havde en fast tro på kvalitet, forskning og langsigtet vækst frem for kortsigtet gevinst. Det har medvirket til, at virksomheden i dag er en global bryggerikoncern med over 70 bryggerier primært i Europa og Asien med 30.000 medarbejdere, som sælger 140 forskellige brands. I 2023 havde virksomheden en omsætning på DKK 73,6 milliarder, og med strategien Accelerate SAIL forventes en betydelig vækst også i fremtiden.  

Carlsberg har altid værdsat at give noget tilbage til samfundet, dele forskningsresultater, bidrage til kunst og kultur mv., og virksomhedens mission er at brygge for et bedre i dag og i morgen. Derfor er en bæredygtig udvikling ikke noget, som er opfundet i dag, men det har været en integreret del af virksomhedens DNA siden virksomhedens skabelse. Det er Carlsbergs mål at være CO2-neutral på egen drift i 2030, og indtil videre er reduktionen på 57 pct. Frem mod 2040 er ambitionerne endnu højere og vil omfatte hele værdikæden. 

Men kan en øget produktion gennem Accelerate SAIL kombineres med en lavere udledning og nettonuludledning i 2040? Hvordan forholder Carlsberg som en global aktør sig til udfordringer til bæredygtighed?

Læs mere om BV Talks og de øvrige oplægsholdere

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på marketing-dk@bureauveritas.com eller på +45 7731 1000 ved spørgsmål.

BV Talks koster ikke en krone, men det er forbeholdt vores nyhedsbrevmodtagere, hvorfor tilmelding til vores nyhedsbrev er obligatorisk. Du kan naturligvis altid afmelde dig, hvis du ønsker. Du er naturligvis mere end velkommen til at dele BV Talks med dine kollegaer og netværk.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.