Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - aften
Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.
På kurset får du indsigt i de essentielle aspekter, der vedrører projektledelse og du får kompetencerne til at planlægge og lede projekter effektivt. Du lærer at bruge projektledelsesmetoder og -værktøjer til at indsamle og analysere information, og du får færdigheder til at lede projektgrupper og gruppemedlemmer.
Du kommer til at arbejde med:
- Vurdering af projektomfang
- Analyse af interessenter
- Analyse af risici
- Strukturering af projektet
- Planlægning af leverancer
- Opfølgning på fremdrift og udbytte
- Ledelse af projektgruppen
Dette kursus er relevant for alle med ansvar for planlægning og opfølgning på fremdrift af projekter i form af tid, økonomi, leverancer og udbytte.
Udbytte for dig:
- Du får kendskab til og lærer at benytte planlægnings- og styringsværktøjer.
- Du får forståelse for, hvilke værktøjer du skal anvende hvornår, og du opnår sikkerhed i din projektledelse.
- Du bliver i stand til proaktivt at sikre fremdrift i dine projekter og til at anvende styregruppen, når projektets udbytte trues.
Virksomheden får en leder, der kan:
- Planlægge økonomien til et projektbudget
- Planlægge ressourceforbrug
- Planlægge leverancer
- Vurdere risici
- Analysere interessenter
- Indgå i dialog med opdragsgiver under opstart og opfølgning
- Se projekter som en vej til et udbytte frem for en plan for leverancer
Se mere om diplomkurset her.
Tjek også, om du kan søge finansiering her.