FREJA byder velkommen til ny Logistics & Healthcare Director i Danmark
FREJA kunne d. 1. februar i år byde velkommen til Morten Bruun-Kristensen, som tiltrådte positionen som Logistics & Healthcare Director i Danmark.
Morten har senest været hos GEODIS, og han har over 20 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen. De sidste 12 år har han arbejdet specifikt med Pharma & Healthcare Logistik, både hos producenterne og som konsulent og leverandør til industrien, hvor hans primære fokus var på forretningsudvikling, strategi og forsyningskædeledelse.
Om at starte hos FREJA udtaler Morten: ”Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle kolleger rundt omkring, og det er en fornøjelse at være en del af FREJA. Der er ingen tvivl om, at FREJAs faciliteter og ekspertise inden for håndtering af Pharma & Healthcare produkter er på et meget højt niveau, og det er vigtigt, at vi hele tiden ser potentialet i forretningen og udvikler os i samarbejde med vores kunder, hvilket jeg ser frem til”.
Mortens rolle indebærer intern og ekstern forretningsudvikling, samt den daglige ledelse af logistikmedarbejderne i kundeservice og på vores 3PL og Pharma & Healthcare lager. Han har gennemgået et intenst introduktionsforløb, hvor han blandt andet har været rundt på de forskellige lokationer for at hilse på alle de nye kolleger, samt fået et godt indblik i arbejdsprocesserne.
”FREJA har et ønske om i den nærmeste fremtid at udbygge aktiviteterne inden for 3PL og Pharma & Healthcare segmentet, medicinsk udstyr, samt logistikaktiviteterne for industri-, byggeri- og detailgods på vores lokationer i København og Aarhus, og vi er glade for at have Morten ombord til at facilitere dette”, fortæller Jan Sunde, FREJAs Adm. Direktør i Danmark.
Hvis du vil vide mere om FREJAs Pharma & Healthcare løsninger, er du mere end velkommen til at kontakte Morten (muk@freja.com) eller din lokale kontaktperson.