Tung transport på de danske landeveje er de seneste 10 år steget 26%!

(Links til Jyllands-Posten og TV2 Nyhederne tirsdag d. 21. september, 2021)

Det er heldigvis muligt at vende denne kedelige udvikling ved at kapacitetsoptimere de lastbiler, som bringer gods rundt i landet til både virksomheder, offentlige instanser og private forbrugere. Faktisk har PostNord Logistics allerede sparet hver 8. lastbil væk gennem kapacitetsoptimering. Mere herom senere.

Visse steder langs det danske motorvejsnet kører der i dag helt op til 58% flere lastbiler i dag, end der gjorde for 10 år siden. Der ligger derfor en stor udfordring i at optimere godskapaciteten, så andelen af tom- eller halvtom kørsel kan nedbringes.

Øget fyldningsgrad – genvejen til færre lastbiler og grønnere transport

Ifølge transportbrancheforeningen ITD, er fyldningsgraden på lastbiler i dag 56%, mod kun 38% i 2008. Branchen har altså forbedret sig markant allerede, men der er stadig meget mere at hente f.eks. gennem større data-transparens på tværs af forsyningskæder, ændret adfærd og implementering af nye innovative løsninger.

Her tænkes ikke kun på grønne drivmidler og nye køretøjsteknologier, som stadig er under kommerciel modning og udvikling, og stadig er dyre at implementere i storskala.

At lastbiltrafikken er øget markant over de seneste 10 år, skaber desværre både infrastrukturelle udfordringer, mere trængsel på hovedvejene og en medfølgende øget CO2 udledning.

Den gode nyhed er, at vi alle både som forbrugere og som virksomheder kan gøre noget ved det her og nu, alt imens vi venter på ”the silver bullet” til at knække klimakurven og den negative udvikling.

Transport- og logistiksektoren udfører en vigtig samfundsøkonomisk opgave. Branchen sikrer forsyningssikkerhed og fragter det gods, som både virksomheder og privatpersoner har bestilt. Faktum er, at vi alle er med til at bidrage negativt til øget transport og CO2 udledning, blandt andet fordi e-handlen er steget dramatisk.

CO2-afgift gør det ikke alene

Det er dog muligt med eksisterende løsninger at optimere godskapaciteten omkostningseffektivt og til gavn for klimaet. En kilometerbaseret CO2 afgift vil kunne løse noget af problemet, men der er også andre muligheder.

Transportminister Benny Engelbrecht udtalte i går til JP: “Et af problemerne er lastbilernes tomkørsel. Vi skal udnytte kapaciteten så godt som muligt, og her er den nuværende afgift på lastbiler ikke hensigtsmæssig. Derfor er noget af svaret på problemerne den kilometerbaserede CO2-afgift, som træder i kraft i 2025. Her skal man betale pr. kørt km i stedet for en flad afgift. Og hvis man kører CO2-neutralt, får man 75 pct. rabat”!

En kilometerbaseret CO2-afgift vil have en positiv klimaeffekt, og vi kommer alle til at betale den ekstra pris. Det er ikke muligt at omstille vores samfund til et grønnere og mere bæredygtigt samfund, uden at ville betale for det, eller ændre adfærd. Og langt de fleste er heldigvis parate til det.

Samtidig bør der reguleringsmæssigt også kigges på, hvordan logistikoperatører kan optimere kapaciteten- og fyldningsgrad på lastbilerne, så andelen af ikke-optimeret godskørsel minimeres og dermed også reducerer antallet af lastbiler på vejene.

I foråret 2020 – besøgte transportministeren vores klimapartner Blue Water Shipping – som arbejder med at kapacitetsoptimere både egen og kunders drift med SpaceInvaders løsning. En løsning som med effektiv dobbeltstabling af pallegods udløser store gevinster til gavn for både klimaet og den økonomiske bundlinje.

Grønne kunder viser vejen

SpaceInvaders transportsystem hjælper logistikoperatører til at reducere deres CO2/NOx udledning med minimum 15%. Lastbilerne pakkes bedre og fyldes mere – i sidste ende betyder det væsentligt færre lastbiler på vejene. PostNord i Danmark har allerede sparet hver 8. lastbil væk på de ruter, hvor de har sat SpaceInvader systemet i drift, og ambitionen er at fjerne endnu flere lastbiler.

Den tunge transports grønne omstilling handler altså om mere end en kommende CO2-afgift, og investering i grønnere køretøjer og drivmidler. Der er omkostningseffektive quick-wins at hente med low-tech kapacitetsoptimering – her og nu – mens vi alle venter på “hockey-stick” teknologien.