15.12.2016 | Lager & distribution
Palleskift førte til økonomiske og tidsmæssige besparelser hos C&D Foods
Ved at skifte til de genanvendelige, blå paller fra Chep har C&D Foods både nemmere og billigere, kunne transportere varer på tværs af landegrænser.
C&D Foods sparer hvad der svarer til 440 arbejdstimer årligt ved at skifte til Cheps pallepoolign. Foto: Chep.
Byttepaller versus pallepooling
Virksomheder, der anvender den traditionelle, hvide byttepalle, bytter én fyldt palle for én tom palle, når der sendes og leveres varer. Udfordringen med denne metode ligger i, at mange virksomheder, blandt andre C&D Foods, oplever, at der foregår en kamp mellem transportører og lagerchefer om at komme af med de slidte paller og beholde de bedste selv.
Ved at outscource pallerne til en pallepooling-leverandør, som logistikvirksomheden Chep, slipper virksomhederne for at kvalitetstjekke og erstatte ødelagte paller. De er samtidig sikre på altid at have adgang til det antal paller, de skal bruge.
Hos Chep indgår pallerne i et cirkulært puljesystem, som sikrer et kontinuerligt flow af vedligeholdte paller til kunderne, mens de slidte sendes på værksted og repareres inden de igen sendes i cirkulation.
Kilde: Chep
Efter dyrefoderproducenten C&D Foods for et halvt års tid siden skrottede byttepallen til fordel for Cheps genanvendelige, blå paller, har virksomheden opnået et langt bedre overblik over palleregnskabet, for ikke at tale om en mærkbar økonomisk besparelse.
Læs også: Større, bedre, hurtigere og mere automatisk
C&D Foods, der eksporterer 98 procent af omsætningen til udlandet, oplevede en generel udfordring med svind af byttepaller på virksomhedens europæiske markeder. Efter virksomheden endeligt besluttede at skifte de hvide byttepaller ud med den genanvendelige blå, er regnestykket kommet i balance:
Nu kan vi booke paller ind og ud og overføre balancer fra et selskab til et andet både internt i organisationen og eksternt til kunder og samarbejdspartnere. Det sparer os for en masse tid og penge, siger produktionschef i C&D Foods, Søren Jørgensen.
Han suppleres af logistik- og lagerchef, Olaf Jordt-Edwards, der uddyber den forskel, de blå paller har gjort på gulvet:
For vores truckførere er det blevet langt nemmere at håndtere pallerne, da de skal bruge mindre tid og energi på at skifte dem ud fra én produktlinje til en anden i palleteringsanlægget. Det er enormt positivt, for det betyder, at det ikke kun er selve logistikken, der forbedres, men også truckførernes arbejdsbelastning, og den værdi skal man ikke undervurdere, siger Olaf Jordt-Edwards.
Læs også: Walmart vil styrke sin globale e-handel
Palleskiftet har reduceret det daglige antal skift af paller i anlæggene, med hvad der svarer til 75 minutter per døgn. På ét år løber det op i 440 besparede arbejdstimer.
-CHM
Strategi & ledelse

Verdens 25 stærkeste forsyningskæder
Analysehuset Gartner har i en årrække gjort sig umage med at rangere verdens top 25 virksomheder i disciplinen supply chain management. Novo Nordisk er ligesom i 2018 med på 2019-listen.
SCM 4.0

Top 8 supply chain-teknologitendenser
Kunstig intelligens, digitale tvillinger og blockchain er tre af de otte dominerende teknologitendenser, som analysehuset Gartner fremhæver for 2019.
Lager & distribution

Top 20 over leverandører af materialehåndteringssystemer
Tallene fra de globale aktører inden for materialehåndtering viser, at kundernes budgetter til automatisering vokser og vokser. Branchens omsætningstal fortsætter med at slå rekorder, og top 5 er vokset 12,6 procent, mens de øvrige 15 er vokset mere end 10 procent. Der er dømt stabil og solid vækst over stort set hele linjen.
Strategi & ledelse

Stop. Tænk. Transformer.
Transformation er det centrale nøgleord for verdens supply chain-ledere. Det er konklusionen på en stribe ”thought leadership”-topmøder mellem supply chain-direktører fra hele verden. Hvorfor er det lige, at ”transformation” er så fremtrædende, og hvordan transformerer du din forsyningskæde? Det har to eksperter skrevet en bog om.
IT

Top 20 leverandører af supply chain-software 2019
Leverandører af supply chain-software leverer både stærk innovation samt stærk stabilitet og oplevede en vækst på 12,5 procent fra 2017 til 2018. Software til indkøbsprocesser har førertrøjen på, ligesom cloud-løsninger dominerer billedet.
Branchenyt
Elcykel med lad bagpå udfordrer varebiler
Med ladet bagpå og plads til en europalle er ny dansk el-ladcykel klar til at udfordre varevogne i byerne. Det er manden bag de danske magnetcykellygter, som har udviklet cyklen.