12.10.2016 | Lager & distribution
Ny ordning giver flygtninge lageruddannelse
Et helt hold flygtninge bliver nu uddannet til lagerarbejdere. Det sker i forbindelse med en integrationsuddannelse hos AMU Fyn i Odense.
På uddannelsesinstitutionen AMU Fyn i Odense bliver et hold med 13 flygtninge uddannet til lager- og terminalarbejdere. Uddannelsen tager to år.
Til november begynder et hold bestående af 13 flygtninge på et IGU-forløb (Integrations Grund Uddannelsen) på AMU Fyn, som ligger i Odense og udbyder kurser for ledige og arbejdsmarkedet. Det skriver Dansk Industri på sin hjemmeside.
Læs også: Dansk logistikuddannelse samarbejder med Damco i Kina
Holdet bestod fra start af 20 personer, hvoraf 13 er gået videre i forløbet og nu skal til at indgå kontrakter med lokale virksomheder. Uddannelsen kræver et fagligt ordforråd på dansk, og efter to år kan flygtningene kalde sig lager- og terminalarbejdere.
De er nødt til at have et vist niveau i dansk for at kunne arbejde på et lager. Mange steder får de besked gennem en øresnegl om, hvad de skal hente på lageret. Og de beskeder skal de kunne forstå, siger Finn Ravn, der er uddannelseschef på AMU Fyns transportcenter.
På AMU Fyn vil de studerende således blive undervist i dansk og en række andre fag såsom lagerstyring og manøvrering med gaffeltruck.
IGU-forløbet
Uddannelsen varer to år, og sammenlagt modtager flygtningene undervisning i 20 uger, mens de arbejder i en virksomhed resten af tiden. Derefter skal de være klar til at indgå i virksomheden på lige fod med de andre medarbejdere eller påbegynde en uddannelse. Det er desuden et krav, at flygtningene har boet i Danmark i under fem år og er mellem 18 og 40 år.
Første hold i samme branche
Den fynske uddannelsesinstitution bliver den første, der uddanner et helt hold flygtninge på samme tid. Og vigtigt er det, at holdet uddanner sig inden for den samme branche, viser erfaringerne.
Det er nødvendigt, at man kører hold, som uddanner til den samme branche. Det dur ikke at blande uddannelser til forskellige brancher sammen, lyder det fra Finn Ravn.
IGU er en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som blev iværksat den 1. juli i år. Planen med forsøgsordningen er, at den skal løbe over de næste tre år.
Læs også: Vognmænd har svært ved at skaffe lærlinge
Forløbet på AMU Fyn er kommet i stand i et samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
- KLZ
Strategi & ledelse

Sådan styrker du forsyningskædens robusthed
Covid-19 har rystet alverdens forsyningskæder og afsløret mange sårbarheder, og det har på kort tid betydet, at virksomheder skifter fokus fra lean til modstandsdygtighed. Små og mellemstore danske virksomheder får nu en hjælpende hånd fra projekt på SDU.
Lager & distribution

Frode Laursen tager nyt, grønt logistikcenter i brug
Midt i juni indviede transport- og logistikvirksomheden Frode Laursens sit nye grønne logistikcenter i Eskilstuna.
Innovation

Ny software tilbyder højere gennemsigtighed i grænseoverskridende forsyningskæder
Konstant voksende krav til kvalitet og bæredygtighed har ført til, at industrier fokuserer mere intensivt på forsyningskædens gennemsigtighed og sporbarhed. Virksomheden Holocene tilbyder en AI-drevet software (SaaS), der sætter kunder i stand til at optimere grænseoverskridende forsyningskædeprocesser.
Strategi & ledelse

Fordoblet omsætning får emballage-virksomhed til at sætte turbo på digitaliseringen
Svenske Bollebygds Emballage ser frem mod et år med en fordobling af omsætningen. Af den grund har man allieret sig med Nicholaisen, som rådgiver virksomheden i investeringer i ny teknologi og maskiner såvel som optimeringer, så produktionen kan følge med den kraftigt stigende efterspørgsel.
Innovation

Life science-industrien kræver skræddersyede automationsløsninger
I det svenske udviklingscenter, Testa Center, går Rockwell Automation og Cytvia sammen for at skabe de digitaliserings- og automationsløsninger, der er life science-industrien længes efter.
Lager & distribution

Chaufførmanglen vil kun stige i 2022
Manglen på lastbilchauffører har længe været et problem, og den international organisation for vejtransport IRU melder nu ud, at organisationen forventer, at antallet af ubesatte lastbilchaufførstillinger vil stige til 40 procent i 2022.