Nøglen til succes med automatiseret varehus er genanvendelige plastkasser

I Finland drives et af verdens første automatiserede lagre til frugt og grønt. Og det er takket være nogle genanvendelige plastbeholdere, der på bæredygtig vis sikrer, at produkterne også er friske, når de lander på hylderne i supermarkedet.

Den finske detailvirksomhed SOK, der sidder på store dele af det finske marked, går i luften med nye genanvendelige kasser fra Ifco. De garanterer både, at frugt og grønt forbliver friskt samtidig med, at de er miljøbevidste. PR-foto..

12.06.2018

SCM.dk

Det har længe været en udfordring for industrien at få flyttet frugt og grøntsager fra A til B i et tempo, hvor produkterne stadig er friske, når de lander hos forbrugeren. Oftest kan få timer i distributionscenteret gøre den store forskel.

Derfor åbnede Finlands største detailhandelskooperativ, SOK, sidste år et af verdens første fuldt automatiserede varehuse, dedikeret netop til frugt og grønt.

Læs også: Ny rapport: Øget e-handel presser de kolde lagre

Lageret er placeret lidt udenfor Helsinki, og halvdelen af landets dagligvarer har været en tur her forbi, inden de når ud til forbrugerne. Men et sådant lager kræver helt særlige forudsætninger.

Dets eksistens er afhængig af genanvendelige plastbeholdere (reusable plastic containers, forkortet RPC'er) fra Ifco, som kan opfylde de strenge krav til automatiserede systemer.

Samtidig reducerer RPC'erner mængden af affald med 85 procent sammenlignet med engangsemballage. Og det sparer SOK både penge, og mindsker det miljøskadelige aftryk.

Speciale kasser er forudsætningen for lagerets virke
”Kunden ønskede især at undgå kasserne tiltede. Og de valgte et bestemt materiale, fordi det flyttede sig mest smidigt på transportbåndene”, siger CEO i Ifco, Wolfgang Orgeldinger, om designprocessen.

På det automatiserede lager sorterer og fordeler et komplekst system fødevarerne til forsendelse. I alt passerer 1,2 millioner enheder om dagen gennem det topmoderne center, fordelt på ca. 21.000 forskellige varenumre.

Til det formål er standardiserede, stabile, stabelbare og fugtafvisende kasser alfa omega. Inde i lageret kan fugtigheden nemlig ramme 80 procent, hvorfor kasserne fungerer som et beskyttende skjold, der sikrer friskhed og undgår, at det følsomme produkt bliver eksempelvis stødt.

"Hvis kasserne absorberer fugt og bliver bløde, er de umulige at håndtere via automatisering”, siger Mikko Kymäläinen, logistikchef i Inex Partners Oy, og det var derfor, man valgte netop disse plastbeholdere.

Læs også: Kun fem procent af virksomheder udnytter de teknologiske muligheder

Når kasserne bevæger sig gennem systemet, læser scannere stregkoderne, og de noterer typen af RPC og dens indhold. De automatiske transportbånd og elevatorer transporterer de friske råvarer til paller eller rullebure, hvorefter de når det sidste stop før forbrugeren, lastbilerne. Det automatiserede varehus er således helt uden menneskelig indblanding, på nær i den indledende kvalitetskontrol.

- EST 
 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle