Larvebåndslift leveret med militærfly midt på indlandsisen

Dansk virksomhed leverer specialombygget Genie-lift til en forskningsstation midt på den grønlandske indlandsis ved hjælp af Hercules-militærfly.

Virksomheden Jøma Lift Teknik har aldrig før stået overfor en så stor udfordring, som da et amerikansk firma gav dem til opgave at levere en specialdesignet lift midt på indlandsisen. PR-foto..

16.08.2018

SCM.dk

En specialombygget Genie-lift med larvebånd til levering midt på den grønlandske indlandsis. Sådan lød bestillingen, som forhandleren Jøma Lift Teknik i Kolding fik til opgave.

Grundet de særlige forhold med sne, blæst og ekstremt lave temperaturer var det ikke nok med en standard Genie-lift, hvorfor både motor samt andre dele af maskinen måtte skiftes ud eller ombygges til at kunne klare arbejdet i helt ned til minus 40 grader.

”For at imødekomme de krav, kunden havde, var vi nødt til at opgradere motoren fra Deutz til en større. Vi har udskiftet den originale trecylindrede motor på 48 hk med en ny firecylindret turbomotor på 74 hk af samme mærke. Og så er hydraulikolien udskiftet med en olietype, der er beregnet til at køre i ekstrem kulde. Nødvendige er også varmeelementer på motor, hydrauliktank og batteri, for at det hele kan blive varmt nok til, at man kan starte maskinen”, forklarer direktør i Jøma Lift Teknik, Jørgen Martinsen.

Læs også: WFS skal styre fragten af fisk og skaldyr i Oslo Lufthavn

Her ses den specialbyggede lift, der er designet til de ekstreme klimaforhold, der kan forekomme under et byggeprojekt på indlandsisen. PR-foto..

Herefter fulgte den næste udfordring: transporten fra Kolding til Grønland. Den store lift måler nemlig 2,5 meter i bredden, 2,6 meter i højden og 8,5 meter i længden og vejer 7.950 kg, hvilket går langt udover kapaciteten for normale fragtfly.

Derfor blev liften leveret på havnen i Søndre Strømfjord, hvor lufthavnen var stor nok til et militærfly i form af en Hercules C-130. Derfra blev liften fløjet 850 km ind på indlandsisen.

Køberen er det amerikanske firma CH2M Polar Field Service, der skal sørge for opførslen af en ny beboelsesbygning til de forskere, som undersøger klimaforandringerne i indlandsisen. Og til dette bygningsarbejde søgte virksomheden en lift med larvefødder, der kan køre på sne og is.

”Den beboelsesbygning, de har i dag, består af en gruppe containere og ligger direkte på isen. Det giver beboerne nogle problemer i hverdagen. Hen over sommeren synker midten af bygningen, da den megen sol opvarmer bygningsdelen og får isen til at smelte en smule. Det bevirker, at de ikke kan åbne og lukke dørene i bygningen”, siger Jørgen Martinsen.

- EST

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle