Geopolitik til trods: Virksomhedsledere tror på klima
Virksomhedsledere kan både se klimainvesteringer betale sig og de langsigtede risici forbundet med udvikling i vejr, forurening, biodiversitet osv. Det viser en række nyligt offentliggjorte rapporter.
Der skete andet i verden d. 20. januar 2025 end indsættelsen af USA’s 47. præsident. F.eks. begyndte årets topmøde i World Economic Forum i Davos.
Forbundet med Davos-mødet er offentliggørelsen af en række rapporter og undersøgelser. Heriblandt den årlige Global Risk Report, som siden 2006 har vurderet, hvilke risici ledere fra hele verden vurderer som de mest presserende på kort og langt sigt. De seneste år har toppen af den liste været fuld af klima-risici. Kort fortalt gælder det også i år.
Konsulentvirksomheden PwC har udgivet sit globale CEO-survey siden 1998. I år har 4.700 CEOs fra 109 lande deltaget i undersøgelsen. I hovedrapporten har PwC anlagt et forandringsperspektiv og ser i dette to afgørende emner: AI og klimaforandringer.
Som risiko opfattes klima - fejlagtigt - som længere væk
PwC-rapporten har også spurgt til forventede risici i det kommende år. Her ligger klima nummer syv på listen, mens fokus er på cyberrisici, makroøkonomisk volatilitet, inflation og adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer.
At bekymringen for klimarisici akut udkonkurreres af andre emner bekræftes af World Economic Forums risk report 2025. Som det fremgår af grafikken nedenfor, så er de deltagende ledere akut mere presset af andre samfundsmæssige forhold i de næste to år. Til gengæld er der en tydelig bevidsthed om, at på længere sigt er miljø-risici de mest alvorlige. Undtagelsen er ekstremt vejr, som trods væbnede konflikter, teknologier, der kan have skadelige effekter etc. er i top på både kort og langt sigt.
Og her skal der lige lægges yderligere to rapporters konklusioner ind, nemlig World Economic Forums “Business on the Edge”, udarbejdet sammen med førende Earth system-forskere og “The Cost of Inaction” udarbejdet af WEF's Alliance of CEO Climate Leaders. Begge rapporter har fokus på, hvad virksomhedsledere skal gøre og har tydelige konklusioner:
- Virksomheder, der ikke tilpasser sig fysiske klimarisici kan miste op til syv procent af deres årlige indtjening op til 2035.
- Investerer man i klimatilpasning, dekarbonisering og resilience kan man se op til 19 US dollar i undgåede tab, for hver dollar investeret.
Det begynder at betale sig
CEO Survey konkluderer bl.a., at en tredjedel af CEOs siger, at de har fået øgede indtægter ud af deres klimavenlige investeringer i f.eks. energieffektivitet, udvikling af ”grønnere produkter og services og implementering af teknologi til reduktion af udledninger”. Og to tredjedele peger på enten reducerede eller stort set uforandrede omkostninger fra samme.
En rapport udgivet af Industriens Fond i dag bakker i høj grad op om denne tendens. Analysen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 366 danske industrivirksomheder viser, at jo flere klimatiltag de gennemfører, jo bedre sammenhæng, der er mellem tiltagene, og jo længere tid virksomheden har været i gang, desto større konkurrencefordele er der at høste.
Konkret oplever virksomhederne konkurrencefordelene i form af styrket innovationskraft, bedre forudsætninger for at imødekomme kundekrav og bedre adgang til nye markeder. De virksomheder, som er længst med grøn omstilling, er også begyndt at mærke en positiv effekt på omsætning og eksport.
PwC-rapporten har bredere set fokus på arbejdet med at genopfinde sig selv. Det er valgt med udgangspunkt i, at 40 procent af lederne to år i træk vurderer, at uden en omfattende omstilling kan de ikke se deres virksomhed overleve de næste ti år. Her er hovedkonklusionen at fremtiden allerede er her, den er bare ulige fordelt. Så nogle CEOs bevæger sig i fuld fart mod at få del i fremtidens vækst og værdi ved at investere i AI, udnytte muligheder og imødekomme trusler fra klimaforandringer, samt genopfinde forretningsmodeller. Mange andre flytter sig dog kun langsomt og holdes tilbage af ledelsesmindsets og processer der giver træghed i form af svage beslutningprocesser og begrænset omfordeling af ressourcer.