Bi­o­gas er nøg­len til grøn om­stil­ling i trans­port­sek­to­ren, men af­gif­ter blo­ke­rer

I 2030 skal Danmark udlede 70 pct. mindre CO2 end i 1990. Hvis regeringens ambitiøse klimamål skal nås, kræver det ikke blot, at der opføres vindmølleparker, spises plantebøffer ved middagsbordet eller at benzinbilen skiftes ud med en elbil. Alle sektorer og brancher skal bidrage, og den grønne omstilling skal speedes op.

Lastbiler og varebiler står for omkring otte pct. af Danmarks årlige CO2-udledning, når de med deres diesel- og benzinmotorer fragter gods rundt i landet og ind i byerne. Men udledningen kan nedbringes markant og faktisk bidrage til andre sektorers omstilling, hvis den tunge transport i stedet bruger biogas som drivmiddel.

”Der er et stort og uudnyttet potentiale i at omstille den tunge transport fra diesel til biogas. I dag har vi omkring 42.000 lastbiler kørende på de danske veje, der kører på diesel. Vi kunne med en målrettet indsats reducere en betydelig del af transportens klimabelastning relativt nemt,” siger Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i det private energiselskab Eon, der producerer og leverer el, gas og varme i Danmark.

Beregninger fra EU peger på, at man kan reducere CO2-udledningen med op til 179 pct., når man skifter en dieselmotor ud med en biogasdrevet maskine. Det betyder, at biogas ikke kun har en effekt på transportbranchens udledning af CO2. Brugen af biogas som brændstof vil også være en hjælpende hånd til landbrugets massive udledning af CO2 og andre klimagasser, da biogas blandt andet fremstilles af gylle fra dyrehold.

I stedet for, at gyllen ender ubehandlet på markerne, kan den forarbejdes til biogas og erstatte brugen af diesel.

Afgifter favoriserer fossile brændsler

I Sverige kører 55.000 gasdrevne køretøjer rundt, mens tallet i Danmark blot er 585. Men det er ikke mangel på brændstof, der er årsagen til de få lastbiler, der kører på biogas herhjemme. Med vores store svinebesætninger, er produktionen af biogas tilsvarende stor.

”Vi har teknologien, brændstoffet og distributionsnettet, så forudsætningerne er her. Desværre favoriserer afgiftssystemet i dag diesel på bekostning af biogas. Hvis der bare var lige konkurrencevilkår for diesel og biogas, ville en stor del af den grønne omstilling komme helt af sig selv,” mener Peter Bjerregaard , der kalder overgangen til biogas en lavthængende frugt i den grønne omstilling.

Energiafgifterne for biogas, diesel og biodiesel til transport er fastsat ud fra brændstoffernes energiindhold – og ikke eksempelvis fortrængningen af CO2. Det giver incitament til at vælge de mest energiøkonomiske transportformer, men ikke de grønneste.

”Når chaufføren tanker diesel, der er en væske, bærer den mere energi end biogas, der er en luftart. Så der skal mere gas igennem motoren, for at give den samme drivkraft som diesel. Derfor er afgiften på biogas i dag større end på diesel, selv om biogas er det grønne valg,” siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager i Iveco, der producerer lastbiler, varebiler og busser til hele kloden.

Europa investerer i gas

Iveco har arbejdet med biogas-teknologien siden 1996, og virksomheden, der har hovedkontor i Italien, sælger biogasdrevne lastbiler i hele Europa.

”Der findes mere end 3700 gastankstationer i Europa, hvoraf 890 er i Tyskland, men i Danmark har vi bare 19. Hvis vi skulle matche vores nabo, skulle vi op på minimum 100 gastankstationer målt på arealdækning. Vi er altså langt bagefter vores nabolande, også i forhold til afgiften på gas,” siger Morten Iversen.

I både Sverige og Tyskland er afgifterne lavere, og staten motiverer den grønne omstilling ved eksempelvis at yde støtte til indkøb af bæredygtige biler, fritage biogas-lastbiler fra vejskat eller udbetale en bonus, når køretøjet har været på vejene i en række år.

”Skæve afgifter giver skæve resultater,” siger Peter Bjerregaard fra Eon.

”Klimamålsætningerne handler om at reducere CO2-udledningen og ikke om at reducere energiforbruget. Jo længere vi venter med at ligestille afgifterne mellem diesel og biogas, jo længere udskyder vi de nødvendige investeringer og den grønne omstilling,” tilføjer han.

Men hvad med el? Er biogas-lastbiler blot en trædesten mod de batteridrevne lastbiler, der kan køre på strøm fra vindmøller?

Nej, ikke nødvendigvis hvis man spørger Morten Iversen fra Iveco. Teknologierne skal spille sammen, og vi skal i gang med omstillingen nu – og ikke vente på, at batterierne får en længere rækkevidde.

”El kan ikke løse opgaverne i den tunge transport endnu. Men i byerne giver det mening med ellastbiler, der lige nu har en rækkevidde på 200 km. Vi synes bare ikke, det giver mening at køre igennem Europa med en diesel-lastbil, for så at omlæsse til en elbil de sidste få km og føle os som helte. Det er bedre at være klimavenlige hele vejen. Og det er man lige nu med biogas, og på sigt også med brint, som vil give markedet flere bæredygtige strenge at spille på,” siger han.

Iveco arbejder nemlig sideløbende på at udvikle elteknologien med brændselscelle-teknologi og batteridrevne lastbiler. I september 2019 præsenterede de i et joint venture med FTP Industrial og Nikola den første batteridrevne lastbil med en forventet rækkevidde på op til 400 km., Nikola Tre.

Testfasen for den nye model ventes at starte i midten af 2020, og i 2023 forventes bilen lanceret med brændselsceller.

”Idéen er at udvikle en nul-emissionslastbil med samme eller bedre rækkevidde og performance som en diesel-model. Teknologien betyder, at der hverken udledes CO2 eller NOx, og det gør den f.eks. særligt egnet i storbyerne,” fortæller Morten Iversen, der slutter af med en opfordring til politikerne om at få sat skub i den grønne omstilling: