Verdion hæver sin investeringsaktivitet i Norden med danske opkøb

Investeringer på over 30 millioner euro i logistikejendomme har sikret Verdion European Logistics Fund 1, som den paneuropæiske logistikgigant Verdion står bag, sine første to aktiver i Danmark og i Norden. Flere investeringer er på vej.

L’Oréal benytter distributionscenteret Greve Main, som VELF1 netop har købt. Foto: Verdion.

13.10.2021

SCM.dk

I en off market-handel har den europæiske logistikgigant Verdion erhvervet sig kosmetikproducenten L’Oréals distributionscenter i Greve Main uden for København. Det har virksomheden gjort gennem sin fond Verdion European Logistics Fund 1 (VELF1), som derved sikrer sig sit første aktiv i Danmark.

Sælger var AP Ejendomme, der har ejet ejendommen siden, den blev opført. De 17.000 kvadratmeter store lagerfaciliteter er L’Oréals knudepunkt for distribution af produkter til detailbutikker i hele Norden.  

Verdion har desuden erhvervet en logistikejendom på knap 11.000 kvadratmeter i Frederikssund fra Ejendomsselskabet Frederikssund. Den er udlejet til virksomheden Haldor Topsøe, der har sine øvrige produktionsfaciliteter i relativ nærhed til ejendommen. 

Læs også: Logicenters tager første spadestik til højteknologisk logistikejendom i Køge

Distributionscenteret i Greve og logistikanlægget i Frederikssund repræsenterer en samlet investering på over 30 millioner euro fra VELF1, som har fokus på logistikaktiver på strategiske lokationer i Nordeuropa. Omkring halvdelen af ​​VELF1’s kapital på 310 millioner euro er tiltænkt aktiviteter i Tyskland, mens resten er allokeret til Benelux samt Norden.

”Verdion har været aktiv i Norden i et stykke tid nu med logistikudvikling, og vores investeringsaktivitet vokser nu parallelt med udviklingsområdet i vores forretning. Disse off market-handler er et godt eksempel på vores strategi i Danmark og Sverige, og vi har for tiden en række andre aktiver i kikkerten med tunge lejere, strategiske lokationer og potentiale for hands-on asset management”, siger Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment, Nordics, i en pressemeddelelse. 

Verdions aktivitet i Danmark omfatter blandt andet to store logistikparker tæt på København. I september har Verdion desuden løftet sløret for planerne om et spekulativt byggeri i den nordlige del af Stockholm til en pris af 27,9 millioner euro. Byggeriet udvikles i samarbejde med Tritax EuroBox og skal stå færdigt i december 2022. 

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle