Værdikæden der giver mere end, den tager – del 2: Hvorfor?

Læs også artikel 1, artikel 3 og artikel 4.

Markedsvilkår har til alle tider ændret sig og skabt basis for uro og innovation af forretninger. Forfatterne til bogen ’Re-Imaging the Value Chain – a Regenerative Approach” Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen fastslår i bogen, at den industrielle økonomi er ved vejs ende, og at vi lever i en brydningstid, hvor en helt ny økonomisk tidsalder er på vej til at indfinde sig. Den nye tids økonomi vil være kendetegnet ved løsninger i konstant forandring og løbende rekonfigurationer som respons til slutbrugernes skiftende behov. Vi ser ind i et paradigmeskifte, lyder det.

Skiftet bliver drevet af nye generationers højere grad af ansvarsfølelse over for samfund og miljø – eller planet og people. Det bliver også drevet af mange mangler: Mangel på ressourcer, fødevarer, energi, naturkapital og biodiversitet samt kvalificeret arbejdskraft.

Helt enkelt sagt så er drivkraften for skiftet til den regenerative forsyningskæde, at vi har bevæget os fra en såkaldt holocene status – hvor jorden var i stand til at regenerere de ressourcer menneskene bruger – til en anthropocene status – hvor jorden ikke kan følge med menneskenes forbrugstempo. Menneskeheden er simpelthen ved at save den gren over, vi sidder på.

Ledelse af forsyningskæden, som vi kender og praktiserer det i dag, er ifølge bogen ikke længere holdbart, og der er brug for store omvæltninger, hvis forsyningskæden skal være fremtidssikker.

Ny opfattelse af vækst
Skiftet kan på mange måder blive opsummeret i et nyt vækstparadigme – eller måske rettere, at vi begynder at stille spørgsmål til det altdominerende vækst-mantra, der gennemsyrer hele vores tankegang, forbrug, produktion samt samfunds- og erhvervsliv. 

”Vi ville have brug for adskillige planeter, hvis vi med vores nuværende forbrugsrate skulle understøtte, at ni eller 10 milliarder mennesker kan leve et rimeligt liv. Det er ikke noget, vi bare fixer på en dag eller to. Vi har behov for at ændre vores tankesæt fra et selvcentreret perspektiv til et bredere perspektiv med blik for den helhed, vi er en del af. Jorden er begrænset og kan ikke understøtte vores behov med mindre, vi begynder at forbruge og regenerere ressourcer”, skriver de to forfattere i bogen.

De tilføjer, at mindre end ni procent af alt det, der bliver produceret bliver genbrugt; mindre end fem procent af elektronikaffald bliver recirkuleret; og cirka 40 procent af fødevarer går tabt på vejen fra jord til bord (side 49). Bare lige for at sætte det med forbrug, vækst og affald i perspektiv.

Forfatterne foreslår, at vi udvider vores opfattelse af vækst-begrebet. Det kunne for eksempel også omfatte begreber som medarbejderengagement og medarbejdernes oplevelse af mening (purpose), kundetilfredshed og -fornøjelse, det omgivende samfunds trivsel, lokalmiljøets sundhed og så videre.

Ny opfattelse af værdiskabelse
I de sidste 50 år eller mere har det dominerende formål med at drive en forretning været at generere finansielle resultater til gavn for aktionærerne. Og forsyningskæden er historisk set blevet målt på sin evne til at reducere omkostninger og maksimere lønsom kundeservice. Den holder ifølge bogen ikke længere. Det ensidige fokus på de finansielle resultater skader nemlig klima, biodiversitet, miljø og så videre. Der er ingen vej udenom at udvide en virksomheds interessenter fra ejerne til også at omfatte samfund og miljø. En virksomhed skal ikke længere skabe værdi for ejerne, men også for samfund og miljø – ellers vil der ikke være nogen virksomhed længere.

Ny opfattelse af teknologi og ledelse
På samme måde argumenterer forfatterne for, at der også sker et skifte i vores opfattelse af teknologi og ledelse. I det 19. og 20. århundrede var maskiner en metafor for samfundet med fokus på penge og vækst. Så dukkede computerne op, og digitaliseringen skabte en ny økonomi baseret på bits og informationer. Det næste teknologiskifte er kendetegnet ved levende systemer og biologi (bio-økonomi), der har som mål at understøtte vores trivsel i fremtiden på en stabil og bæredygtig måde. Vores forhold til teknologi har til alle tider vist sig at have stor effekt på vores forhold til naturen og hinanden. Vi har for en tid teknologisk været i stand til at gøre stort indhug i jordens ressourcer for at understøtte vores forbrug; i fremtiden må vi ændre spillereglerne, så vi beskytter det økosystem, som vi er en del af.

Læs også: Sådan er sammenhængen mellem din forsyningskæde og biodiversitet

På samme måde fremhæver forfatterne, at vi også oplever et skifte i ledelse. Fremtidens ledelse skal i langt højere grad varetage medarbejdernes trivsel. Det kræver en helt ny form for modige og autentiske ledere, der evner at sætte fokus på medfølelse, empati, tillid, kreativitet og læring – og på egen personlig udvikling. 

Se på ressourceregnskabet
De peger i et interview på, at vi i dag i supply chain bruger løs af ressourcer i form af gas, råvarer, menneskelig energi, trivsel, kompetencer, social kapital med mere, uden at vi giver tilbage. Det skaber i mange tilfælde gode økonomiske overskud til ejerne af virksomhederne; men det skaber også en række meget uheldige effekter i form af:

• klimaskader,
• miljøforurening,
• høje stressniveauer,
• dårlig trivsel,
• social ulighed,
• brud på menneskerettigheder,
• indhug i millioner af menneskers basale behov verden over
• og så videre.

”Det er ved at dæmre for mange af os, at vores forsyningskæder er ude af balance og driver rovhugst på ressourcer, og vi tror, at tiden er inde til at skabe forandringer”, fortæller de og supplerer:

”Hånden på hjertet: Hvis du kære læser mærker grundigt efter, er det så din vurdering, at vi i dag har skabt et samfund og en måde at leve på, som fortsat vil give mulighed for, at mennesker og andet liv kan blomstre på jorden i al evighed? Eller sagt på en anden måde: Er det muligt for os at skabe en fremtid, der er af en støbning, som vi eller vores børn og børns børn ønsker at være en del af?”.