Stål- og teknikgrossist får godkendt forpligtende klimamål

Konkrete og målbare initiativer til reduktion af CO2e-udledning sætter klimaindsatsen hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller i system. Det skal bidrage til at dæmpe den globale temperaturstigning.

Pernille Kiær, bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller, ser en aktuel godkendelse af stål- og teknikgrossistens forpligtende klimamål som et effektivt værktøj til at bidrage til at begrænse den globale opvarmning.. Foto: Foto: Claus Kunckel

17.05.2024

SCM.dk

Som en af de første danske virksomheder i sin kategori har Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, fået godkendt konkrete, målbare og forpligtende mål for reduktion af CO2e-udledning af den internationale organisation Science Based Target initiative (SBTi). 

”Med SBTi’s godkendelse har vi fået bekræftet, at vi arbejder seriøst med klimatiltag, og at vores metoder og beregninger er så gode, som de kan være på nuværende tidspunkt. Vi er godt i gang med klimatiltag, og vi kan nu lave konkrete handlingsplaner for at nå vores godkendte klimamål. Samtidig kan vi måle vores fremdrift og dokumentere, at vores initiativer kommer til at gøre en forskel,” siger Lemvigh-Müllers bæredygtighedschef, Pernille Kiær.

Konkret forpligter SBTi-godkendelsen Lemvigh-Müller til at reducere virksomhedens såkaldte scope 1- og scope 2-udledninger, det vil sige egne direkte og indirekte udledninger af CO2e fra for eksempel køretøjer og bygningsdrift, med 50,4 pct. frem mod 2032. Scope 3-udledninger, det vil sige udledninger uden for virksomhedens egen kontrol, for eksempel fra produktionen af stål og fra anvendelsen af de produkter, Lemvigh-Müller sælger, skal reduceres med 30 pct. i samme periode. Værdierne er baseret på udledningerne i 2022, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Lemvigh-Müller er gået i gang med at implementere en række af de tiltag, der skal reducere CO2-udledningerne.

Det handler blandt andet om udskiftning af brændstofbiler med elbiler, brug af HVO 100-biodiesel i forbindelse med distribution af teknikvarer, effektiviseret ståldistribution samt solceller på bygninger og konvertering til fjernvarme, hvor det er muligt.

-emte

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025SCM.dk

Unge efterspørger social bæredygtighed på arbejdspladsen

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle