Shipping gennem det arktiske hav – muligheder og mange forbehold
Der er potentiale i at sende fragtskibe gennem Nordøstpassagen, men også mange ubekendte faktorer, der skal overvejes, ikke mindst på miljøsiden. Danske virksomheder har god viden og erfaring, og de rigtige værdier, til at være med, lyder det fra MDC-direktør Mikkel Hansen.
Kommerciel sejlads i de arktiske egne kræver ofte assistance fra isbrydere, hvilket er med til at begrænse interessen for NSR - indtil videre..
Den internationale shippingbranche ser hele tiden efter nye muligheder, herunder ikke mindst nye ruter, der kan spare tid, brændstof og omkostninger i det hele taget. Her har Nordøstpassagen nord om Rusland og videre til og fra Asien på det seneste tiltrukket sig mere opmærksomhed.
Læs også: Wärtsilä gør fremskridt inden for automatisk shipping
I takt med at den globale opvarmning tager til, bliver passagen nemlig sejlbar i længere perioder ad gangen. Det ved eksempelvis Maersk, der testede ruten for nylig, og selvom den danske rederigigant sidenhen meldte ud, at turen var en engangsforestilling, så viser den alligevel potentialet.
Af samme årsag var ruten, i den store verden kendt som Northern Sea Route (NSR), på programmet, da den Reykjavik-baserede organisation Arctic Circle tidligere på måneden holdt konference i Sydkoreas hovedstad Seoul.
Blandt de deltagende danske organisationer var Maritime Development Center (MDC) og Transportens Innovationsnetværk (TINV), og sammen har de sat ord på nogle af de centrale pointer fra diskussionerne, der generelt handlede om en rute med stort potentiale og mange forbehold.
De centrale punkter
Først og fremmest, så regner man ikke med, at der for alvor kommer gang i sejladsen på ruten lige med samme. Der er fortsat kun ganske få fartøjer, der tager turen på grund af de relativt korte sejlvindue, kravene til isklassen, behovet for ekstra træning/uddannelse og manglen på andre forretningsmuligheder langs ruten. Her henviser MDC og TINV også til Maersks forsøg og udmelding som nævnt ovenfor.
Til gengæld bemærker man, at der er en stigning i trafikken mellem havne og floder langs NSR. Rusland har en stor og voksende eksport af specielt flydende naturgas (LNG) fra det nordlige Sibirien og nye projekter undervejs, hvilket vil føre til et øget behov fra transport i både øst- og vestgående retning.
Derudover er der også det, organisationerne kalder en overraskende mængde trafik via de asiatiske/sibiriske floder. Lande som Afghanistan og Mongoliet kan eksempelvis betjenes gennem floder, der løber ud i det arktiske hav.
Endelig oplever man et voksende pres fra Kina og Sydkorea. Udover Rusland, som har åbenlyse interesser i øget trafik på NSR, så har de to lande også den arktiske rute højt på deres agendaer. For Kinas vedkommende hænger det sammen med One Belt, One Road-strategien, som man gerne vil sikre med mere end én rute for at undgå flaskehalse omkring fx Malacca-strædet og Suezkanalen.
Sydkorea er ligeledes geografisk velplaceret i forhold til NSR’s østlige ende, og som en stor skibsbyggernation, ikke mindst via Hyundai Heavy Industries, der er verdens tredjestørste skibsværft, har landet adskillige interesser i NSR.
Hold øje med NSR – og miljøet
På den baggrund konkluderer MDC og TINV at det er værd at holde øje med shipping i de arktiske egne, ikke mindst for danske virksomheder på området.
”På kompetencesiden har vi i Danmark noget viden og nogle erfaringer, eksempelvis fra at drive sejlads omkring Grønland, som er gode i denne her sammenhæng, og som vi kan bruge til at tænke de arktiske muligheder ind i andre logistikopgaver. Det er nogle store, tyndtbefolkede områder med mange vandveje, der er i spil her, og markedet vokser”, siger direktør for MDC, Mikkel Hansen, i en kommentar til SCM.dk.
Arctic Circle holdt sin seneste konference i Seoul, hvor Nordøstpassagen var blandt emnerne på dagsordenen. Her er vi dog til organisationens årlige Assembly 'hjemme' i Reykjavik i oktober 2018. Foto: Arctic Circle.
På den miljømæssige side af sagen er der en lang række spørgsmål, som han mener man bør tage med i overvejelserne omkring det at bevæge sig igennem et så skrøbeligt område som Arktis. Hvordan kan det gøres så miljøvenligt, som muligt? Hvilke brændstoffer bør man tænke ind for at minimere forurening? Og hvad med støjforurening under vand?
”Bæredygtighed og miljø var ikke de bærende temaer på konferencen i Seoul, men snarere noget, der blev skubbet i baggrunden til fordel for de handelsrelaterede muligheder. Her mener jeg, at Danmark og danske virksomheder har en ekstra rolle at spille, med vores viden og erfaring som nævnt, og fordi vi har nogle værdier, der passer til opgaven”, siger Mikkel Hansen.
Læs også: Bæredygtig shipping er ikke kun mindre CO2
Afslutningsvis bemærker han derfor, at der er muligheder nok, men også at de mange ubesvarede spørgsmål gør perspektiverne usikre, også tidsmæssigt, for de mange interessenter.
