SCM+Logistik kan nu også læses som e-magasin
Fremover bliver det muligt at læse hele SCM+Logistik-magasinet online.
Kære medlemmer
Digitalisering er et hyppigt tilbagevendende emne på SCM.dk, og nu har det også ramt vores eget, trykte magasin, SCM+Logistik, som fremover vil være tilgængeligt online fra forsiden af SCM.dk.
I højre side kan I nu finde et link til den nyeste udgave af bladet. Resten kan findes i arkivet her. Dermed er SCM+Logistik altid ved hånden via telefon, tablet eller pc.
Det nyeste magasin, nummer 4, kan I læse her, og blive klogere på lagerstyring og WMS. I kan fx læse om, at pluk på lageret på kort tid er gået fra at være fokuseret på pluk til palle over pluk til kolli til nu at være single-piece-pick – drevet af e-handelsvæksten. Du kan også læse om, hvordan IC Group med en ny, højautomatiseret sorteringsmaskine sætter tempo og kvalitet på pluk & pak-processen til butikker. Og så kan du kan læse om, at Søstrene Grene investerer i nyt kæmpestort logistikcenter for at understøtte en markant ekspansion af butikker i hele Europa. Og meget andet godt.
Fremover vil I modtage en særskilt mail hver af de ni gange årligt, vi udgiver et magasin. Og så kan man altid finde tidligere udgaver af SCM+Logistik her.
For at kunne læse e-magasinet, skal du være medlem af SCM.dk og være logget på. Bliv medlem her.