Savværk øger sporbarhed med stregkoder
Rold Skov Savværk har implementeret en ny lagerstyringsløsning, som har øget sporbarheden.
Rold Skov Savværk har implementeret en ny lagerstyringsløsning. Det er sket, efter at savværket i de senere har øget automatiseringsgraden og udvidet kapaciteten i en sådan grad, at det daværende papirbaserede lagerstyringssystem ikke længere kunne følge med. Systemet, som i høj grad var baseret på medarbejdernes hukommelse samt noter på en opslagstavle, indeholdt ingen reelle lagerstyringsfunktioner, og da man i virksomheden til sidst manglede både overblik og lagerstatus, blev det besluttet at skifte til en stregkodebaseret trådløs løsning.
Hjertet i Rold Skov Savværks nye lagerstyringsløsning udgøres af ERP-systemet Microsoft Navision
XAL. ERP er et 100 procent trådløst netværk gjort tilgængeligt for både medarbejdere i produktionen og truckførerne. Alle arbejder online direkte i Navision, og der er fuld track and trace på alle varer i realtime. Pakkerne udstyres med stregkode-tags printet med Zebra-labelprintere og alle trucks har robuste truckterminaler samt trådløse stregkodescannere fra Motorola.Truckførerne henter og bringer de store pakker over alt på savværkets, og det trådløse netværk dækker alle hjørner af virksomheden.
Stregkodescannere, truckterminaler, labelprintere, printsoftware samt det trådløse netværk er leveret af Norris Print-Tech.
At samarbejde med kun én leverandør gør projektstyringen og den løbende kommunikation lettere og ikke mindst bliver ansvarsfordelingen nemmere, siger Søren Krogstrup, produktionsleder på Rold Skov Savværk. MS
MS