Lavere Storebæltstakster kan medføre mere banegods på vejene
Ifølge regeringen skal det være billigere at køre over Storebæltsbroen - bare ikke for godstog. Og det gør det til et håbløst forslag, der kan sende flere hundrede ekstra lastbiler ud på de danske motorveje, mener vicepræsident i DB Cargo Scandinavia.
Hvis regeringens forslag om lavere Storebæltstakster skal øge mobiliteten for de danskere, der pendler mellem forskellige landsdele, er man også nødt til at sænke taksten for godstog, mener Jan Wildau, vicepræsident i DB Cargo Scandinavia..
Den 24. august kunne transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) sammen med ministerkollegerne Kristian Jensen (V) og Brian Mikkelsen (K) annoncere, at regeringen over de næste tre år vil sænke taksten for at køre over Storebæltsforbindelsen med i alt 25 procent:
Læs også: Rapport: Op til 70 procent af chauffører kan miste jobbet til førerløse lastbiler
Jeg er utrolig glad for, at vi får sat taksten for at køre over Storebælt ned. Det betyder virkelig noget for både borgere og virksomheder og for sammenhængen i landet, udtalte Ole Birk Olesen.
Men selvom en nedsættelse af taksten er sød musik i regeringens ører, bliver forslaget modtaget med blandede følelser hos Jan Wildau, der er vicepræsident og leder af public affairs and relations i DB Cargo Scandinavia, som er den største af de fire virksomheder, der transporterer gods på de danske jernbaner. Takstnedsættelsen gælder nemlig ikke godstog.
Vi synes, at det er rigtigt at sætte taksten for passage af Storebælt ned. Men hvis man ikke får jernbanen med, er det helt håbløst. Forslaget vil være en katastrofe dels for os men også for de mennesker, der bruger motorvejene og de lastbiler, som er nødt til at køre der, siger han til Ingeniøren.
Takstnedsættelse over en treårig periode
Regeringens forslag om takstnedsættelse går ud på, at de nye priser indfases over en treårig periode, så den første nedsættelse sker pr. 1. januar 2018, og sænkningen forventes at være fuldt gennemført pr. 1. januar 2021.
Derudover vil effekten af takstnedsættelsen være en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroens gæld med tre år, så forbindelsen forventes at være gældfri i 2031.
Læs også: 23 mia. i gevinst ved digitaliseret transport
Imidlertid har regeringen ingen planer om at pille ved prisen for at køre med godstog, og spørger man Jan Wildau, så vil det få stor betydning for, hvor meget gods, der i fremtiden vil blive sendt med tog:
Når en virksomhed skal beslutte, om den vil sende gods med bane eller med lastbil, så handler det meget om kroner og øre. Hvis politikerne vælger at gøre det billigere at sende noget med lastbil, vil det derfor få en stor betydning for, hvor meget gods, der bliver sendt med tog, siger han til Ingeniøren.dk.
Banegodsbranchen i økonomiske problemer
Jan Wildau påpeger også, at banegodsbranchen i forvejen er meget presset økonomisk af at skulle investere i nyt udstyr og uddannelse, fordi Banedanmark er i gang med at udskifte det danske signalsystem med et nyt ERTMS-system.
Ifølge ham skyldes det, at systemet kræver, at der installeres en del udstyr i lokomotiverne, som kan kommunikere med de nye signaler. Og hvis lastbiltransport ovenikøbet bliver billigere som følge af takstnedsættelsen på Storebælt, kan det flytte rigtig meget gods fra skinner og over på vejene:
Vores brancheforening, Dansk Banegods, har fået lavet en beregning, der siger, at omkring 30-40 procent af det gods, der i dag transporteres gennem Danmark på banen, vil blive flyttet over på lastbiler i stedet, hvis de her to ting kommer til at ramme os samtidigt, siger han til ing.dk.
Øgning i trængsel på vejene
Da regeringen i sidste uge annoncerede forslaget om Storebælt, var begrundelsen blandt andet, at takstnedsættelsen skal være med til at binde Danmark bedre sammen:
Det gavner borgerne, og det gavner i høj grad også erhvervslivet. Takstnedsættelsen betyder øget mobilitet, da arbejdstagere lettere kan pendle mellem forskellige landsdele, og det betyder nye markedsrelationer og billigere fragt på tværs af landet, udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Det er imidlertid en tankegang, som Jan Wildau har svært ved at forstå:
"Med den ene hånd vil man gerne udbygge motorvejsnettet for at mindske trængslen, men med den anden hånd skubber man endnu flere lastbiler ud på motorvejene. Det virker ikke gennemtænkt, siger han.
Læs også: UPS udvider jernbaneforbindelsen mellem Kina og Europa
Om forslaget bliver gennemført skal afgøres i de politiske drøftelser, som transportministeren ifølge sin pressemeddelelse vil indbyde de øvrige partier til.
- EL
