Lagerstyring som ledelsesværktøj hos Coze Aarhus A/S har givet stærk konkurrenceevne i et skarpt marked

COZE AARHUS arbejder dedikeret med SCL (Supply Chain Leadership) i virksomheden, der designer, producerer og sælger tøj, som er bæredygtigt produceret og STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificeret.

DEDIKERET TIL SUPPLY CHAIN / LEADERSHIP

Med mere end 1000 internationale forhandlere, en produktiv design-afdeling, BTC-salg og webshop for to store brands, LauRie og ECHTE, har tekstilvirksomheden målrettet udviklet forretningssystemerne, så de interagerer fleksibelt og fremtidsorienteret med SCL-målene.

Udviklingen startede for 4-5 år siden, da COZE AARHUS lagde produktionen ud til underleverandører for at fokusere på handelsdelen – i den forbindelse skulle økonomi- og lagerstyringen nemlig udskiftes, så den kunne følge med virksomhedens visioner.

“Vi har et mål om at pleje vores forhandlere og kunder med hurtig, individuel og præcis service, og det har vi arbejdet med en del år. Det har givet os en konkurrencemæssig fordel, særligt nu, hvor forventningerne og kravene fra de net-handlende bliver hårdere og
tålmodigheden kortere. Et velorganiseret lager er en forudsætning for at nå de mål, og derfor har vi arbejdet med lagerstyring på direktionsgangen – lagerstyring som et ledelsesværktøj.”
Jonas Bruun Nørgreen, CFO, COZE AARHUS A/S.

STØRRE EFFEKTIVITET, ENKLERE ARBEJDSGANGE, FOKUSERET LEDELSE

“Vi ville være mere effektive og gøre arbejdsgangene enklere. Vi ville også gerne udvikle os til at lede alle dele af virksomheden i den rigtige retning, frem for blot at have styr på detaljerne. Vi bruger meget krudt på at repetere vores meninger og værdier i virksomheden. For os er det ikke floskler – vi holder hinanden op på, at vi gør dét, vi skal i forhold til vores mantra: It’s got to feel right.

Vores tankegang er centreret om bæredygtighed. Alle lever disse værdier. Her er der ikke nogen, der går på arbejde for “at tjene penge” – vi er her alle sammen, fordi vi tror på virksomhedens idé og vil udleve den hver dag.

Alle kolleger skal kunne lede sig selv, arbejde selvstændigt og træffe de rigtige beslutninger i overensstemmelse med vores grundlæggende vision. Og det skal vores system understøtte, så vi kan levere og foreslå de rigtige varer til de rigtige mennesker til tiden,” siger Jonas Bruun Nørgreen, CFO hos COZE AARHUS A/S.

BLINKENDE LYGTER. PROAKTIVE OG HØJT DETALJEREDE SYSTEMINDIKATORER. ALLE I VIRKSOMHEDEN HOLDER ØJE. ALLE TAGER ANSVAR.

COZE AARHUS og ADDvision lagde erfaringer og viden sammen, så de kunne udvikle et meget fintmasket system. Tidligere havde COZE AARHUS en mere traditionel lagerstyring, men for at gøre lageret til en selvkørende enhed, inddrog de fra starten kollegerne i udviklingsprocessen.
Lagermedarbejderne kom med input til, hvad der kunne være smart og praktisk, sådan at deres erfaringer blev omdannet til funktionel styring.
“Vi kan ikke bare bruge minimum og maksimum”, fortæller Jonas Bruun Nørgreen, “det går alt for hurtigt her i forretningen. Derfor har vi et setup med en langt større grad af controlling end typisk for vores branche, og vi har statistikker på alt, hvad der er på lageret og interaktionen med kunderne. Det betyder, at vi kan følge designs, styles, størrelser og koder på tilbagemeldinger fra forhandler, leverandører og kunder.”

Virksomheden har fået en integration af lagerstyringen til intranettet, hvor alle medarbejdere har overblik over KPI’erne, som eksempelvis tab på debitorer, omsætningshastighed og andre nøgletal. Det er enkelt lavet som blinklys. Grønt lys viser, at alt er skønt. Blinkende lygter? Så skal der reageres. Og det er der mange, der gør. Alle i virksomheden er involverede i at bruge værdierne aktivt, og holder øje med blinklysene. De kender til konsekvensen, kender sammenhængen – og de tager alle et ansvar.


Med det høje detaljeniveau går fejlfinding meget hurtigt, og fejl kan nogle gange forebygges. Lagerstyringen omfatter også liggetider, cykliske optællinger, omsætningshastigheder og interne plukkøer.

“Når vi altid ved, hvor vi er på vores daglige mål, og er fleksible i forhold til indkommende ordrer osv., har vi overskuddet til at forbedre serviceniveauet ved f.eks. at bruge meget tid på at vurdere enkelte styles og udvalgte varer – og målrette og tilpasse over for vores kunder,” forklarer Jonas Bruun Nørgreen.

ALT KAN LADE SIG GØRE
“Målet er nået i samarbejde med ADDvision, som vi valgte som samarbejdspartner for nogle år siden. I jagten på en ny løsning var vi faldet over et Microsoft C5-system, hvor tekstildelen dog ikke helt kunne leve op til vores forventninger. Én i mit netværk
pegede på lagerstyring fra ADDvision som det, der kunne hjælpe os på rette spor.

Allerede ved det første møde med Per Steen Jensen var tilliden til ADDvision skabt, og de beviste meget hurtigt, at vi kunne trække på deres mange erfaringer. Vi fik lavet en oprydningsplan og fik snakket om vores behov. Med vores tidligere løsning og udbyder var enhver opgave en begrænsning – alt var besværligt. Nu fandt jeg pludselig ud af, at verden var fuld af muligheder og alt kunne lade sig gøre.”

Læs resten i PDF-filen som er vedlagt. 

Denne artikel er del af et tema:

Tema om materialehåndtering & datafangst

05.04.2022ADDvision a/s

Sponseret

Insight Cosmetics Group Europe procesoptimerede lageret med WMS for at understøtte strategisk vækst

01.03.2022ADDvision a/s

Sponseret

Spar på optimering af processer - Tag en test og få en rapport med konkret estimat

15.11.2021ADDvision a/s

Sponseret

ERP Hosting med maksimal performance

02.08.2021ADDvision a/s

Sponseret

Perfekte IT-projekter med erfaren projektledelse

05.01.2021ADDvision a/s

Sponseret

Leje og lease IT. Bedre likviditet

24.11.2020ADDvision a/s

Sponseret

5 sandheder om Business Central