Lagerstyring og konsulenter
De fleste virksomheder skifter eller opgraderer deres lagerstyringssystem som en naturlig vedligeholdelse og opdatering af virksomhedens It-systemer.
Overordnet bør der først ses på om den nødvendige lagerstyringsfunktionalitet, kan opnås ved en opgradering af ERP systemet eller ved tilkøb af et mere avanceret special WMS modul til dette. Alternativt kan der ses på de typisk mere avancerede standard WMS systemer og så integrere dette med ERP systemet. ERP systemerne får mere og mere avancerede WMS moduler, men de er fortsat ikke helt så egnede til at integrere op mod automatiseret udstyr på lageret.
ERP og/eller WMS
Den rigtige løsning afhænger af hvilken udgangssituation virksomheden står i og hvilken lagerstyringsfunktionalitet der fremover er behov for.
Den enkleste og billigste løsning er, hvis ERP systemet alligevel skal opgraderes/udskiftes og den tilhørende standard lagerstyringsfunktionalitet dækker behovet. Herefter bliver det komplekst. Der er eksempler på store Danske virksomheder, der strategisk ikke vil risikere udfordringerne ved at skifte både ERP og WMS på samme tid og derfor holder systemerne ”adskilt. Vi har set virksomheder der er gået fra et WMS system til et ERP system, hvor den ønskede funktionalitet blev udviklet og dermed for ustabil og efterfølgende tilbage til et opdelt ERP og WMS system. Det er i øvrigt fejlagtigt at tro, at mindre og mellemstore virksomheder ikke har behov for avancerede WMS systemer. Disse virksomheder har ofte fleksibilitet overfor kunderne som en vigtig konkurrenceparameter og vil have mulighed for af ændre på igangsatte processer, fordi de er vant til manuelt at kunne håndtere dette.
En mellemstor produktionsvirksomhed ville have styringen til deres automatlager opgraderet. Styringsvirksomheden var i mellemtiden blevet opkøbt og ”systemet” ville fremover ikke længere blive understøttet. Det blev overfladisk vurderet at et standard WMS system ville kunne håndtere funktionaliteten. Der var en kæmpe forskel i forventningerne og der blev udviklet specialløsninger som gav problemer med andre standardfunktioner. Det var en lang og dyr proces for både kunde og leverandør.
Medmindre man har både knowhow og den fornødne tid, er det en god ide at anvende en objektiv erfaren WMS konsulent til at få afklaret hvilke lagerstyringsfunktioner der er behov for.
Hvad skal lagerstyringen kunne styre og understøtte
Tag udgangspunkt i de nuværende processer og revurder dem mht. at effektivisere dem. Undersøg hvad der kræves mht. at styre eller understøtte dem. Med ”styre” menes at WMS træffer beslutningen. Med ”understøtte” menes at en operatør træffer beslutningen på basis af oplyste data. Et nyt WMS system giver ofte nye muligheder og der skal kontrolleres om de påkrævede stamdata er tilstede og i tilstrækkelig god ”kvalitet”. Hvis de fysiske mål på varer og deres forpakninger ikke allerede anvendes er de typisk ikke komplette og øvrige er fejlfyldte.
Eksempler på driftsforhold der skal afklares:
- Skal der plukkes og pakkes i samme proces eller plukkes og efterfølgende pakkes
- Skal der plukkes til direkte til forsendelsesemballagen? Er stamdata ok til at beregne størrelsen?
- Skal der plukkes i forskellige zoner og i serie eller parallelt (konsolidering i pakkeri eller forsendelse)
- Hvilket udstyr skal operatører udstyres med, type af terminaler, mobile eller stationære arbejdspladser
- Styring af pluk og bufferpladser samt genopfyldnings procedurer
- Arbejdsprocesser i forbindelse med automatiserede delsystemer. Opdel evt. ordre i grupper som kan give muligheder for at optimere planlægningen:
- Ordrer med varer i manuelt og automatisk område
- Ordrer med varer kun i manuelt område
- Ordrer med varer kun i automatisk område
Kravspecifikation
Få udarbejdet en kravspecifikation der beskriver funktionaliteten og gerne suppleret med en liste med alle funktionerne. Tag stilling til om det en ”need to have” eller ”nice to have” funktion. Leverandøren skal som en del af tilbuddet markere for hvert krav om det er:
- En standard funktion
- Kræver en mindre tilpasning (er f.eks lavet hos en anden kunde)
- Kræver udvikling (dem skal der helst ikke være for mange af. Vær meget fleksibel hvis leverandøren foreslår alternative muligheder)
Udbudsmateriale
Tag stilling til hvor meget information der skal udleveres til den eller de leverandører som udvælges til at tilbyde en løsning. Er der flere leverandører giver et grundigt materiale et bedre sammenligningsgrundlag.
Vores erfaring er, at de kunder der forbereder sig mest, er også bedst klædt på til forstå og vælge den bedste leverandør/løsning og dermed får færrest udfordringer i implementeringen.
Omkostningerne til en WMS-konsulent bør ses som en investering i hurtigere implementering med færre problemer og efterfølgende tilpasninger.