Fremtidens logistikcenter - produktionsvirksomheder

Virksomheder i vækst får normalt et behov for at øge lagerkapaciteten.

Foto: Shutterstock

Ofte løses den manglende lagerkapacitet ved delvis outsourcing, men på et tidspunkt skal der træffes en beslutning om øget outsourcing er fordelagtigt, flytte til et større logistikcenter eller bygge til det eksisterende. Specielt for produktionsvirksomheder er det omkostningstungt at flytte. Der ses her på forholdene omkring udvidelse af eksisterende logistikfaciliteter der er mere kompleks end at flytte til nye. Inden der igangsættes en egentlig projektering, bør der foretages en overordnet vurdering. 

Hvor meget skal der udvides? 

Det fremtidige lagerbehov skal vurderes. Hvor meget skal insources? skal der afsættes plads i eksisterende lagerfaciliteter til udvidelse af produktionen og hvad er forventningerne til den fremtidige vækst? 

Arealbehov for varemodtagelse og -forsendelse samt antal porte skal revurderes. Hvilken størrelse lastbiler skal tilkørselsforholdene kunne håndtere? I dag er modulvogntogene op til godt 25 meter lang. Men der testes på udvalgte strækninger dobbelt trailere der er op til 34 meter lange og sætter helt nye krav til pladsforholdene.

Automatiseringsgrad? 

Produktionsvirksomheder har normalt produktion i flere skift og nogle endda 24/7. Dette er positivt mht. muligheden for at automatisere håndtering af flow og lagring af varer. Det maksimale timeflow for in- og outbound vurderes og danner sammen med varernes fysik baggrund for valg og dimensionering af automatiseringsløsninger. 

Løsningskoncepter 

En erfaren logistikrådgiver kan på basis af ovenstående vurdere hvilket automatiseringsniveau der er økonomisk rentabelt samt pege på relevante løsningskoncepter.   

Med udgangspunkt i de eksisterende byggerestriktioner, eller forventning om dispensation til højere bygninger, optegnes et par løsningsforslag for en fremtidig løsning. Det bliver dermed klarlagt om der kan opnås den forventede lagerkapacitet.

Overordnet business case

Den eller de løsninger der giver tilstrækkelig kapacitet estimeres prismæssigt af logistikrådgiveren, der også kan estimere bygningsomkostninger på overordnet niveau, hvis ikke virksomheden selv har erfaring eller en rådgiver til dette. Virksomheden har typisk et godt datamateriale til vurdering af outsoursing omkostningerne som alternativ til udvidelse. Ud fra dette opstilles en overordnet business case som afgør om det er økonomisk attraktivt at udvide logistikfaciliteterne samt hvilken løsningsteknologi(er) der dør undersøges nøjere. I en case var de to løsningskoncepter for håndtering af europaller prismæssigt rimelig ens, hvor den var baseret på automatiske smalgangstruck (VNA) og en den anden på et satellitlager. Førstnævnte var billigt på teknologi men dyrest på bygningerne og omvendt. Løsningen med smalgangslageret kommer tæt på den maksimale bebyggelsesprocent og betyder at der skal foretages en strategisk overvejelse, da yderligere udvidelse ikke er mulig.   

Afgørende faktorer i den fortsatte projektering af det fremtidige logistikcenter

Der er mange faktorer som skal undersøges nærmere i det videre projektforløb, her oplistes eksempler fra nogle af vores cases:

  • Check forudsætninger og foretag dataanalyser, hvor resultaterne valideres. Læs mere her
  • For lidt plads i varemodtagelse og -forsendelse ødelægger flowet. Produktionsvirksomhederne herhjemme har ikke et flow og en størrelse der gør at de tidsmæssigt kan styre præcist hvornår leverancer skal ankomme som fx hos Netto. Nogle har ingen styring overhovedet og det kræver meget plads. Der bør aftales tidsslots for indkomne leverancer inden for fx 2 timer intervaller, så pladsbehovet kan reduceres. 
  • En automatiseret lagerløsning kan give mulighed for at udnytte en typisk overkapacitet på natskift til at klargøre forsendelser tæt på forsendelsen eller i bufferløsninger. 
  • Automatisering af flow mellem lager og produktion er oplagt når der produceres i 3 skift. Der er eksempel på, at kun 1 AGV kan være en god start. 
  • Få afdækket om det eksisterende ERP/WMS setup kan tilpasses den nye løsning, eller om det fx kræver en udskiftning.  Læs mere her  
  • Implementering af løsningerne sker oftest under drift, så lav hellere en lidt længere tidsplan der minimerer driftsforstyrrelser.
  • Tænk fortsat udvidelse ind i løsningerne hvis der er plads til det.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Fremtidens logistikterminal

Fremtidens logistikterminaler er højere, mere bæredygtige, mere automatiserede og meget mere fleksible. Og ikke mindst mere talrige. De skyder op som paddehatte i efterårsskoven i det danske og europæiske landskab i disse år. Læs om forskellige vinkler - opførelse, placering, ESG, inventar, drift med mere - på fremtidens logistikterminaler i dette tema.

Mere fra...

27.11.2024LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Lagerstyring og konsulenter

09.10.2024LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Optimer dit vareoplæg

02.09.2024LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Løbende daglige forstyrrelser dræner logistikken

30.08.2024LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Fremtidens logistikcenter - produktionsvirksomheder