Brug lagerautomaterne optimalt
Lagerautomater er velkendt teknologi og der er kommet nye løsninger til opbevaring og pluk af samme type varer som typisk egner sig til lagerautomater. Diverse mini load, shuttle systemer og senest Autostore giver en højere grad at automatisering, men det det er også væsentlig dyrere løsninger og dermed ikke økonomisk rentable for mindre virksomheder og kræver normal at de anvendes i 2-3 holdsskift.
Foto: LogistikCenteret
Lagerautomaterne er derfor fortsat en god økonomisk løsning til virksomheder der ønsker at optimere lagring og pluk af mindre varer. Der er flere varianter af lagerautomater. Nogle er baseret på håndtering af kasser og har typisk en højere kapacitet end den traditionelle med en skuffe der kan være op til ca 4 meter i bredden. Andre har mulighed for at håndtere 2 skuffer i dybden. Så alt efter en virksomheds behov for lagervolumen og plukkekapacitet findes der modeller om er mere velegnede end andre.
Der skal helst være en rimelig højde på lageret (ca. 6 meter og gerne mere). Alternativt kan Karusseller være et alternativ. Er der tale om meget små varer er paternostre en god løsning.
Hvad bruges lagerautomater til
Oftest anvendes lagerautomater til at effektivisere pluk og opnå en bedre udnyttelse af pladsen på lageret. Hos en virksomhed der manglede plads i en lejet lagerbygning, udgjorde plukeffektiviseringen ca. 90% af besparelsen og pladsoptimeringen ca. 10%.
Kan man ikke ”bare” leje lidt mere plads, men skal bygge nyt for at opnå den påkrævede plads, kan det i sig selv være afgørende.
Hvis formålet er at effektivisere pluk af varer, skal der placeres varer i automaterne så 1 operatør er fuldtidsbeskæftiget med pluk. Der skal 2-3 lagerautomater til at holde en operatør fuldtidsbeskæftiget. 2 hvis pluk er omstændigt (optælling af små emner, afvejning, pak i poser mm.), ellers skal der 3 automater til at sikre at der ”altid” er varer klar til pluk fra en skuffe. Alt efter en operatørs plukkapacitet i den valgte type lagerautomat, er det optimale at de varer, der er placeret i automaterne, repræsenterer ordrelinjer nok i det tidsinterval de betjenes. Hvis operatørerne kan plukke dagens ordrer på fx 4 timer bliver det ikke en god businesscase. Så det er utroligt vigtigt at undersøge om der er egnede varer nok til at repræsentere tilstrækkeligt med varelinjer i automaterne uden at der skal genopfyldes for ofte.
Det dog ikke altid effektivisering, der er afgørende for valg af lagerautomater. Som tidligere nævnt kan lagerautomater pladsmæssigt betyde at man undgår tilbygning (hvis det overhovedet er muligt) eller udskyder behovet for dette. Derudover er det eksempler på at lagerautomater anvendes til:
- Opbevaring af juridisk påkrævede reference prøver eller andet test materiel, skal kunne opbevares i en årrække.
- Dyre varer som ønskes utilgængelige uden for normal drift og brugertilladelse
- Reservedele og værktøj til produktionsudstyr
Hvilke varer egner sig til lagerautomater
Det er normalt volumenmæssigt små varer. Men hvor de kassebaserede lagersystemer har en fysisk begrænsning pga. kassestørrelsen, er lagerautomater mere fleksible pga. muligheden for at opdele skuffen til større emner som fx slanger, rør eller andet der ikke passer ned i en standard kasse. Når formålet er effektivitet, gælder det om at bruge lagerautomaterne til de varer der repræsenterer flest varelinjer uden af de fylder for meget. En vare der fylder 1 liter skal repræsentere dobbelt så mange ordrelinjer i forhold til en vare der fylder ½ liter. Forenklet set skal man vælge de varer der repræsenterer flest varelinjer i relation til den fysiske volumen.
I praksis skal man korrigere for de højfrekvente varer, der selv om de fysisk små udgør en stor salgsvolumen. Disse varer skal plukkes fra en større lagerlokation. Derudover skal der tages hensyn til hvor ofte man vil genopfylde lagerautomaterne, emballagestørrelser og hvordan skufferne opdeles.
Integration til ERP eller WMS
Når vi besøger virksomheder der lagerautomater og ikke syntes de er effektive skyldes oftest, at de ikke er integreret til deres ERP/WMS system. Det er en stand-alone løsning hvor operatøren indtaster de/de varer som de skal bruge. Dette er forkert ud fra et effektiviseringssynspunkt. Dette bevirker at pluk bliver meget langsommere end hvis varen var tilgængelig på en traditionel lagerlokation.
Er effektivisering et mål, er det nødvendigt at integrere styringen af lagerautomaterne samt udveksling af data med virksomhedens ERP/WMS.
Integration af pluk i lagerautomater og det øvrige lager
Normalt udgør de varer der plukkes i lagerautomater en del at det samlede varesortiment. Skal varerne fra lagerautomaterne sammenføres/pakkes med det varer fra det øvrige sortiment, kan det foretages på forskellige måder.
Hvis lagerautomaterne skal anvendes optimalt, skal operatøren betjene dem kontinuerligt. Det mest optimale et at batchplukke og opnå mulighed for at samme vare skal anvendes til flere ordrer i ordrebatchen. Hvis man stater med at plukke varerne i automaterne først og efterfølgende de øvrige varer, får man nogle optimeringsmuligheder:
- Start med at plukke ordrer der også har varelinjer i de øvrige lager
- Ordrer der ikke indeholder varer fra det øvrige lager kan anvendes til at balancere flowet.
Man kan også starte pluk samtidigt i lagerautomater og det øvrige lager, det vil så kræve at man har en løsning på at typisk plukkerne fra det øvrige lager kan finde de tilhørende varer fra lagerautomaterne.
Der ses også løsninger hvor plukkeren fra det ”øvrige” lager først plukker de store varer og senere betjener lagerautomaterne og plukker de resterende varer til ordren. Dette giver en problemfri sammenføring af varerne til ordren, men giver samtidig en kø-problematik der er negativ for effektiviteten.
Lagerautomater er for mange danske virksomheder en god og økonomisk overkommelig måde at effektivisere på. Der nogle ting man ikke skal gøre og så er det vigtigt at få udarbejdet en ordre/vareanalyse af hvor stor del af varesortimentet og varelinjerne der egner sig til lagerautomater. Herefter skal så gennemtænkes hvordan man integrerer med ERP/WMS og den praktiske drift på lageret.
For yderligere information se artikel på hjemmeside eller kontakt LogistikCenteret.