Kunstig intelligens smager på fremtidens øl
Microsoft har i samarbejde med Carlsberg, Innovationsfonden, Aarhus Universitet og DTU taget udgangspunkt i et produkt, som alle kan forstå – øl – til at fortælle en historie om kunstig intelligens.
Hvordan smager en god øl? Udover at det selvfølgelig afhænger af dine smagsløg, er der også fællesnævnere i vores grundsmag, som gør, at HOF har været en del af Carlsbergs sortiment i snart 115 år.
Men hvis Carlsberg fortsat skal kunne levere ”probably the best beer in the world”, har bryggegiganten indset, at de har brug for at hjælp. Og den skal komme fra computere.
400 nuancer af øl
For at forstå humlen ved det hele, kræver det en simpel introduktion til ølproduktion:
Øl består grundlæggende af byg, vand, gær og humle, som tilsammen kan skabe over 400 smagsnuancer. Et menneske med veludviklede smagsløg kan maksimalt smage 150 af disse.
Læs også: Storytelleren - Lad kunderne være heltene i din fortælling
Dertil kommer, at man hos Carlsberg arbejder med mellem 100 og 1000 gærprøver dagligt. Alle disse har betydning for, hvordan den endelige øl kommer til at smage.
”Ideen opstod, fordi Carlsberg havde en udfordring ved, at mennesker ikke kan skelne mellem de mange smagsnuancer, ligesom det jo er umuligt at finde menneskelige ressourcer til at teste de mange gærprøver,” forklarer Helle Rosendahl, Storyteller og Senior Communications Advisor hos Microsoft Danmark:
”Derfor begyndte bryggeriet at lege med tanken om, hvorvidt kunstig intelligens kunne løse udfordringen. Kunstig intelligens kan allerede høre, tale og føle, men indtil nu har den manglet lugte- og smagssansen – det er det, projektet gør op med. For nu skal kunstig intelligens smage på øl!”
Bryd algoritmen ned til en sanselig fortælling
Kort fortalt går projektet ud på, at Carlsberg er gået sammen med Microsoft, som leverer regnekraften og den kunstige intelligens, mens iNano på Aarhus Universitet udvikler sensorerne, og DTU står for databehandlingen.
Avancerede sensorer kodes til at registrere, hvordan øl skal smage, og de mange smagsnuancer laves så om til algoritmer.
Algoritmerne samler data, som sammenlignes, for på den måde at skabe den perfekte smag ved at måle på eksempelvis sødme og dermed sikre, at øllen ikke smager forkert.
Men hvordan forklarer man dette til omverden i et sprog, der er til at forstå for både medarbejderne, samarbejdspartnerne og Hr. og Fru Jensen?
Her kommer storytellingen til sin ret som et godt redskab til at skabe en mere sanselig fortælling om samarbejdet.
”Med projektet sætter vi i Microsoft storytelling på spidsen, fordi det i udgangspunktet er knastørt blot at tale om sensorer og tal. Så historien vi fortæller, er, hvordan fremtidens øl skal brygges ved hjælp af kunstig intelligens,” siger Helle Rosendahl.
Danskerne forstår øl
Bygger du dermed en historie om fremtidens øl og kunstig intelligens ovenpå det ellers meget komplicerede, digitale projekt, bliver det pludselig fascinerende og interessant.
”Øl er helt automatisk noget, som danskerne forstår. Derfor er de også mere modtagelige for historien om, at Carlsberg nu brygger øl ved hjælp af kunstig intelligens.”
Læs også bloggen: Fortællingens svære kunst
Allerede nu har iNano udviklet sensorer og en prototype, som kan smage forskel på smagsnuancer i Carlsberg og Tuborg Pilsner, Wibroe og Nordic. Dermed er ølgiganten godt på vej til at kunne skabe fremtidens øl.
Innovationsfonden har givet 18 millioner kroner til projektet, som anses for på længere sigt at få stor værdi for både fødevarebranchen og medicinalindustrien.
