16.11.2022 | Strategi & ledelse
Fra elev til leder på rekordtid
Indhold fra partner Hvad er dette?
Selvom uddannelsen sagde “speditør” for både Stine Schade Engbjerg og Jens Pedersen, blev ansættelsen hos PostNord Logistics startskuddet til meget mere. Deres rejse tog dem vidt omkring, men de endte på toppen.
Jens var egentlig på vej i en anden retning. Han var i fuld gang som elev hos G.P. Spedition, men da virksomheden senere blev opkøbt af PostNord Logistics, færdiggjorde han i stedet de sidste seks måneder af forløbet i “postverdenen”. I løbet af sin elevtid var Jens med til at starte Road-afdelingen op, og han viste et engagement, der blev bemærket - og belønnet. Da han blev færdig som elev, tilbød PostNord Logistics ham en HD, da han ønskede at bygge på sine kompetencer og blive leder. Dét takkede han ja til: “Jeg følte mig stolt, og det var en stor cadeau at få sådan en mulighed, når man kommer fra en elevrolle”.
Et par år senere startede Stine ligeledes i Road-afdelingen hos PostNord Logistics efter en afsluttet speditørelevplads hos HCS. Herfra begyndte en stejl læringskurve, der på bare få år tog hende forbi export og import i både Danmark, Finland og Sverige, og hun bidrog også til at opstarte ruter fra Jylland til hele Norden.
Fælles for dem begge har været en rejse fyldt med mange forskellige berøringsflader og opgaver. “En god leder er en del af maskinrummet og dagligdagen” mener Stine, som bekræfter, at det er en stor fordel for dem begge at have prøvet lidt af hvert i branchen.
Et frisk pust
I dag er de to kollegaer og ledere af hver deres afdeling. Efter kun fire år sidder Stine nu i stillingen som Traffic Manager og leder for Road Domestic, og på blot seks år fik Jens afsluttet sin elevplads, fuldført en HD og arbejdet sig op til Traffic Manager og leder for Road Export.
I deres tid som ledere har de sammen haft ansvaret for intet mindre end 10 speditørelever og trainees, og de kan endda prale med, at 90% af disse har valgt at fortsætte karrieren hos PostNord Logistics efter forløbet. Som Jens understreger: “Der er alle muligheder for at udvikle sig, hvis man vil. Det er Stine og jeg et godt eksempel på”, og han istemmer sig, at vejen til lederstillingerne ikke behøver at være lang og bureaukratisk – slet ikke hos PostNord Logistics.
For både Stine og Jens er fremtiden klar: videreudvikling. De er begge allerede dygtige speditører og har som mål at komme på lederuddannelse i det nye år, så de kan indsamle endnu mere erfaring - både akademisk og praktisk. Stine garanterer: “Jeg arbejder benhårdt på at være et frisk pust i PostNord".
Går du selv med en interesse i at blive speditør eller trainee, så kan du kontakte Stine på mail: Stine.Engbjerg@postnord.com
Branchenyt

Ruteoptimering og mindre C02-udledning
Kan det lyde meget bedre?
Indhold fra partner
Branchenyt

Queen Flowers og PostNord Logistics leverer glæde på Mors dag
På søndag står forventningsfulde mødre rundt omkring i landet og håber på at få en fin buket blomster fra deres børn. De ved det ikke endnu, men flere hundrede af dem har en smuk buket fra Queen® Flowers i vente – leveret med PostNord Logistics Express
Indhold fra partner
Branchenyt

Philipson Wine anbefaler nyt leveringskoncept med PostNord
Sikkerhed i mere end én forstand er nogle af de mange fordele, der følger med vores specialdesignede leveringskoncept af vin.
Indhold fra partner
Branchenyt

Toprent A/S: "PostNord Logistics går en ekstra mil for os"
Det er 2 år siden, at virksomheden Toprent A/S valgte PostNord Logistics som deres logistikpartner og det har de ikke fortrudt siden hen.
Indhold fra partner
Branchenyt

Vinlevering i original emballage: PostNord Logistics udvider med nyt, smart koncept
Nu behøver du ikke længere bruge tid og penge på specialemballage, der skal sikre vinen under forsendelse. PostNord Logistics fragter hurtigt og sikkert vinen i originalemballage fra A til B med en høj dokumenteret leveringskvalitet.
Indhold fra partner
Lager & distribution

"Med PostNord behøver vi kun én transportpartner"
”Med PostNord behøver vi kun én transportpartner” sådan lyder ordene fra Yasin Topcu Sales Manageren i Cleanstep, der for nyligt blev kåret til Gazellevirksomhed af Børsen for fjerde gang.
Indhold fra partner