Dansk Erhverv: Post Danmark skal ikke have særregler

Hvis Post Danmark får fjernet de særregler, der lige nu gør sig gældende for statsvirksomheden, vil det skabe lige konkurrencevilkår mellem pakkedistributørerne – og det vil gavne både forbrugere og butikker

Øget konkurrence på fragt gavner nethandlen, mener Dansk Erhverv. Netbutikker og deres kunder behøver med andre ord ikke at frygte, at der kommer moms på Post Danmarks pakkepost. Foto: Post Danmark. .

04.05.2016

SCM.dk

Dansk Erhverv ser de særlige momsregler, der gælder for Post Danmark som en hæmsko for den frie konkurrence mellem pakkedistributører. Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen ser gerne reglerne fjernet og mener, at det vil skabe bedre forhold for både forbrugere og e-butikker:

”E-handelen kommer da til at få gavn af en mere velfungerende konkurrence på fragtmarkedet, og det er et meget overraskende synspunkt at mene det modsatte”, siger Jakob Tietge, markedschef i Dansk Erhverv.

Særlige udlægningsregler eller ej?
Det er dog ikke alle, der er enige med markedschefen. Dansk industri ligger sig eksempelvis i den modsatte grøft.

"Det er tre skridt tilbage for danske nethandlere, da det bliver en enorm omvæltning. En ny aftale vil kun forringe konkurrencevilkårene. I dag sætter nethandlerne en standardpris for fragten som eksempelvis 49 kroner. Det vil ikke gå med en ny aftale, hvor forhandlerne bliver nødt til at lægge hver eneste pakke på vægtskålen, for at kunderne betaler det rigtige i moms”, siger branchedirektør i DI Handel, Annette Falberg.

Debatten udspringer af et forslag fra Skat, omhandlende udlægningsregler for moms. Mere konkret vil Skat fjerne nogle helt særlige udlægningsregler for moms på e-handelspakker, der gælder, når en e-handelsvirksomhed ligger ud for fragten på vegne af kunden. Det er udelukkende Post Danmarks fragt der må være momsfri, mens alle andre pakkedistributører i Danmark skal betale fuld moms. 

Hvis forslaget vedtages, må Post Danmarks fragt kun være momsfri, så længe modtageren rent faktisk efterfølgende betaler det, som netbutikken i første omgang har lagt ud. Det betyder altså, at Post Danmark fortsat (som de eneste) kan sende e-handelspakker momsfrit, men at der fremadrettet vil være et større dokumentationskrav.

Læs også: Post Danmark i kinesisk samarbejde

Og det er netop det krav, Post Danmark og Dansk Industri har modsat sig i et hørringssvar til Skat, da de mener, at udlægningsreglerne bliver mere bøvlede at anvende. Til det mener Dansk Erhverv, at Post Danmark jo blot kan droppe momsfrie sendinger helt:

”Post Danmark er i dag markedsførende – med der er jo også flere andre landsdækkende pakkedistributører, som jo i dag leverer med moms. Hvad er argumentet for, at Post Danmark ikke skulle kunne klare det samme?”, spørger Jakob Tietge retorisk.

-CHM 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle