Dårlige varestamdata koster kassen

Stamdatakvaliteten er ifølge flere undersøgelser skræmmende ringe i danske virksomheder. Det koster virksomheder milliarder af kroner, fordi dårligt datainput giver dårligt output.

Undersøgelser tyder på tab som følge af dårlige stamdata i milliardklassen for dansk erhvervsliv. Foto: Intermec..

16.10.2014

SCM.dk

”Det er min klare opfattelse, at der siden 2010 har været et stigende fokus på problemerne med dårlige varestamdata fra alle sider i dagligvaresektoren”, siger Niels Jensen, Danske Dagligvareleverandører. Foto: Danske Dagligvareleverandører..

I 2010 undersøgte GS1 Denmark stamdatakvaliteten sammen med to dagligvarehandlere og seks af deres leverandører. Formålet var at undersøge uoverensstemmelser mellem de stamdata, der findes om de handlede produkter hos henholdsvis leverandører og dagligvarehandlere.

I analysen sammenlignes stamdata for højde, længde, bredde og bruttovægt for hver vare på GTIN-niveau og for både forbruger- og handelsenheder. Resultatet var nedslående.

GS1 UK og IBM gennemførte den samme type undersøgelse med britiske dagligvareaktører i 2009. Den engelske rapport satte tal på, hvad ukorrekte varestamdata koster den engelske dagligvarehandel, og da fejlniveauet ser ud til at være på samme niveau i Danmark og England, er det rimeligt at overføre konklusionerne fra den engelske rapport til danske forhold.

Omsat til beløb svarer det til, at dansk dagligvarehandel og leverandører i perioden 2010-2015 taber 700 millioner kroner som direkte konsekvens af den dårlige varestamdatakvalitet. Beløbet for tabt salg er med et meget forsigtigt skøn sat til 300 millioner kroner.

80 procent har rod i stamdata
I 2009 gennemførte lektor Anders Haug og professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Syddansk Universitet en undersøgelse af danske virksomheders stamdatakvalitet generelt.

Læs også: Standarder sikrer strøm af søde sager

Konklusionen var, at mindre end en femtedel af danske virksomheder har styr på sine masterdata eller stamdata. Undersøgelsen viser, at det halter gevaldig med korrekte data om styklister, leveringsadresser, varebeskrivelser, priser og kampagnepriser, lagerregistreringer, medarbejderoplysninger etc. På alle disse områder er ansvar for datakvalitet ikke direkte forankret hos bestemte medarbejdere, ligesom der ikke er it-systemer, som understøtter arbejdet med at vedligeholde datakvaliteten på tværs af systemer, funktioner og virksomheder i værdikæden.

<p>”Mit bud er, at en virksomhed kan forbedre sin bundlinie med ti procent, hvis den får styr på stamdataene”.</p>

Jan Stentoft Arlbjørn, professor på Syddansk Universitet

Ti procent bedre bundlinie
De forkerte data betyder for eksempel, at en virksomhed kommer til at bestille forkerte varer til lageret eller butikken, mangler forskellige varer, der forsinker eller ødelægger produktionen eller salgsarbejdet, udfører store mængder fejlproduktion eller fejlleveringer, ikke har noget målrettet salg, kommunikerer uensartede budskaber til markedet, udfører en række dobbeltfunktioner et cetera.

”Så hvis man får ryddet op i sine stamdata, vil det for eksempel betyde en mere effektiv produktion og distribution, så man kan reducere antallet af overarbejdstimer og nøjes med færre medarbejdere. Det giver også besparelser i indkøb, et mere effektivt lager og besparelser i transport og returvarehåndtering”, forklarer professor Jan Stentoft Arlbjørn og tilføjer: ”Mit bud er, at en virksomhed kan forbedre sin bundlinie med ti procent, hvis den får styr på stamdataene”.

Voksende fokus på stamdata
”Det er min klare opfattelse, at der siden 2010 har været et stigende fokus på problemerne med dårlige varestamdata fra alle sider i dagligvaresektoren. Det nye EU-regulativ 1160, der fra december 2014 stiller skærpede krav til mængden, præcisionen og præsentationen af produktinformationer har fungeret som en effektiv løftestang for dette fokus”, fortæller Niels Jensen, der siden 2011 har været administrerende direktør for brancheforeningen Danske Dagligvareleverandører.

Læs også: Vi skal leve af den innovative forsyningskæde

Han fortæller, at dagligvaresektoren i Danmark traditionelt har gjort brug af to separate varestamdatabaser, men at de to i øjeblikket er ved at blive samkørt til én database efter GS1 Trade Sync-formatet, som danske virksomheder også kan anvende, når de udveksler data med udenlandske handelspartnere.

”Det er en meget tidskrævende opgave for mange fødevareproducenter, der både skal konvertere data fra ét format til et andet og samtidig validere dataene. Men der bliver arbejdet hårdt på sagen hos fødevareproducenterne, og vi forventer, at langt de fleste bliver klar til december 2014, hvor regulativ 1169 træder i kraft”.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle