COO vil industrialisere COOP’s processer

Det er COO Egil Møller Nielsens ambition at industrialisere hele COOPs forsyningskæde. Det vil sige ensartede processer, der er understøttet af intelligent it. ”Det vil gælde alle områder, men ikke mindst de administrative processer. RPA, AI og andre teknologier har potentialet til at fjerne alle de kedelige opgaver for medarbejderne, så de kan bruge kræfterne på de fede opgaver”, fortæller han.

”Vi har i mange år arbejdet på at automatisere arbejdet på lagergulvene, og det er vi kommet langt med. Nu er tiden kommet til kontorgulvene, hvor der er et stort potentiale for at automatisere eller ’industrialisere’, som jeg ynder at kalde det”, fortæller Egil Møller Nielsen. Foto: COOP

30.04.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

COOPs forsyningskæde omfatter mere end 2000 medarbejdere fordelt på lagerterminaler i hele landet og et hovedsæde i Albertslund. 

”Vi har i mange år arbejdet på at automatisere arbejdet på lagergulvene, og det er vi kommet langt med. Nu er tiden kommet til kontorgulvene, hvor der er et stort potentiale for at automatisere eller ’industrialisere’, som jeg ynder at kalde det”, fortæller Egil Møller Nielsen over en Teams-forbindelse.

Læs også: Robotter kan skabe stor værdi mange steder i forsyningskæder

Han har været vidt omkring i sin karriere. Grundlaget blev lagt med supply chain-ledelsesarbejde i ECCO og LEGO, derefter rejste han til Schweiz og arbejdede for Bodum, hvorefter turen gik til Canada med supply chain-engagementer for ’PenguinPickUp a Walmart Canada partner’ og Mattel - Mega Brands. Senest har han været i Stockholm og arbejdet med PostNord i en årrække og siden foråret 2023 har han pendlet fra Stockholm til Albertslund med ansvaret for COOPs værdikæde, der omfatter ind- og udgående vareforsyning, indkøb & leverandørsamarbejde, planlægning & forecasting, S&OP, it & tech – der blandt omfatter en større SAP-udrulning – og endelig også processer, stamdata og space planogrammer.

... et af de vigtigste områder lige nu for en koncern som COOP er industrialisering af processer ved hjælp af RPA, kunstig intelligens og andre intelligent teknologier. Vi har et kæmpepotentiale her

Egil Møller Nielsen

RPA og AI
”Der er mange vigtige og spændende områder inden for supply chain management, og et af de vigtigste områder lige nu for en koncern som COOP er industrialisering af processer ved hjælp af RPA, kunstig intelligens og andre intelligent teknologier. Vi har et kæmpepotentiale her”, fortæller han.

Læs også: Møbelfabrikken og de 100 softwarerobotter

COOP arbejder allerede en del med RAP eller softwarerobotter, der automatiserer administrative processer. Og Egil Møller Nielsen ser et endnu større potentiale i anvendelse af kunstig intelligens i form af for eksempel:

  • Store sprogmodeller (Large Language Models, LLM) som for eksempel ChatGPT.
  • Machine Learning.
  • Deep Learning.
  • Co-pilots som for eksempel bliver udbudt af Microsoft.

Mennesket og teknologien
”Industrialisering af administrative processer kan fritage medarbejderne fra alle de kedelige og rutineprægede opgaver, så de i stedet kan fokusere ressourcerne på de fede opgaver, dem der kræver noget udviklingsindsats, lidt kreativitet, lidt forhandlings-takt & tone, lidt service-tæft, lidt empati og andre gode menneskelige egenskaber”, fortæller han.

Læs også: Softwarerobotterne kommer sjældent for alvor ud af garagen

Han er også meget opmærksom på, at det vil kræve en stor træningsindsats, så medarbejderne bliver klædt på til at håndtere de nye teknologier: ”Vi har i dag masser af meget avanceret teknologi, som vi måske kan betegne som tech 5.0 eller 6.0. Samtidig har vi også en del medarbejdere, der naturligt nok har svært ved at følge med og stadig tænker i 1.0 eller 2.0. Vi skal være omhyggelige med at hjælpe med at dække gabet, og det skal vi gøre ved at uddanne og træne organisationen efter behov. Lykkes vi med det, så tror jeg, vi har skabt en god platform for langsigtet succes med effektive og værdiskabende processer”.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Resiliens i forsyningskæden

Covid-19 blev startskuddet til en lavine af kriser, der i alvorlig grad udfordrede alverdens forsyningskæder. Eksempler er grundstødning i Suezkanalen, Ruslands invasion i Ukraine, klimaændringer, krisen i Det Røde Hav, energipriser, inflation, geopolitiske spændinger og cybersikkerhed. 

Det har sat gang i et kraftigt SCM fokus på resiliens, robusthed, modstandsdygtighed og risikostyring i forsyningskæden. Supply chain resiliens (SCR) refererer til evnen hos en organisation til at modstå og tilpasse sig uventede forstyrrelser i forsyningskæden. 

SCR er vigtigt for en organisations succes og overlevelse, især i en tid med stadig mere kompleksitet og uforudsigelighed samt øget afhængighed af teknologi. En organisation, der er i stand til at opbygge en stærk supply chain resiliens og implementere robuste sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger, vil være bedre rustet til at modstå potentielle trusler og opretholde sin konkurrenceevne på lang sigt. 

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle