23.10.2017  |  Lager & distribution

Alibabas fragtsøster åbner automatiseret lager i Kina

Alibabas søsterselskab, Cainiao Network, har åbnet et nyt flagskibslager med 200 AGV’er, der skal muliggøre forsendelsen af én million pakker om dagen.

Den kinesiske e-handelsgigant Alibabas søsterselskab Cainiao Network er klar til at åbne sit hidtil største automatiserede varelager i det sydlige Kinas Guangdong-provins. Det skriver China Daily.

Cainiao har oplyst, at flagskibslagerhallen huser cirka 200 AGV-robotter, som skal hjælpe de ansatte med at få flere end én million forsendelser afsted om dagen.

Cainiao åbnede et lager i Huiyang i juli, og det nyåbnede lager er altså en større og teknisk opdateret version af dette. Derudover har Cainiao planer om at åbne en række automatiserede lagre i blandt andre byerne Shanghai og Tianjin.

Læs også: Kinesisk datagigant vil udvikle grønne biler

Lagerhallerne skal ifølge Cainiao allerede være klar til drift inden den 11. november, hvor den store shopping-højtid ’Singles’ Day’ løber af stablen.

Dagen startede oprindeligt i Kina som et oprør mod samfundets norm om at være i et forhold. Siden 2009 har den dog været forbundet med handel, da Alibaba lancerede en kampagne med dertilhørende tilbud i forbindelse med dagen. I dag har Singles’ Day vokset sig større end både Cyber Monday og Black Friday.

-CHM

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere