WWF roser Unilever for CO2-strategi

Dagligvareproducenten Unilever høster ros for sin ambitiøse CO2-målsætning fra WWF Verdensnaturfonden. Det er specielt koblingen af bæredygtighed og vækst, der fremhæves.

Unilever - her koncernens hovedkvarter i London - får ros fra WWF for sin ambitiøse klimastrategi. Foto: Flickr/James Stringer.

02.12.2015

SCM.dk

At sige, at der er kul på klimaambitionerne hos den internationale dagligvareproducent Unilever ville ikke være forkert, men dog en noget skæv formulering. Kul er nemlig lige præcis det, virksomheden vil gøre sig uafhængig af, hvilket nu – samtidig med at COP21 er startet i Paris – har udløst rosende ord fra WWF Verdensnaturfonden. Det skriver foodmanufacture.co.uk.

Læs også: Unilever er Europas stærkeste i SCM

Mere specifikt, så anerkender WWF Unilevers evne til både strategisk og praktisk at linke bæredygtighed og vækst på en måde, så de to elementer bliver gensidigt forstærkende i stedet for modarbejdende, sådan som andre virksomheder tidligere har kæmpet med.

Unilevers klimamål

  • 100 procent vedvarende energi i 2030
  • 100 procent netstrøm fra vedvarende kilder i 2020
  • Udfase kul fuldstændig fra energiforsyningen senest 2020
  • CO2-positive i 2030 (producere mere vedvarende energi end man bruger)

”Dette er velkomne nyheder fra et af verdens største selskaber. Samtidig med at FN’s klimatopmøde i Paris er det et udtryk for stærkt lederskab fra en virksomhed, der tydeligvis kan se koblingen mellem bæredygtighed og forretningsmæssig vækst,” siger direktør for WWF i Storbritannien, David Nussbaum, til hjemmesiden.

Unilever vil have fossile brændstoffer helt ud af sin drift, både i produktion og forsyning, og i den forbindelse repræsenterer kongressen i Paris en mulighed for at sprede budskabet, ifølge koncerndirektør Poul Polman.

”Vi har alle sammen pligt til at handle nu og gøre målsætningerne til praktiske løsninger. Derfor annoncerer vi nu vores mål om at blive CO2-positive inden 2030 ved ikke alene at eliminere fossile brændstoffer fra vores forretningsgang, men også direkte støtte produktionen af mere energi end vi forbruger,” siger han.

Læs også: LEGO vil bruge 1 milliard kroner på at få bæredygtige klodser

Unilever står bag mærker som Knorr, Rexona, Ben&Jerry og Hellmann's Mayonnaise og har produktion på 242 farbrikker verden over.

Læs mere om Unilevers øvrige tiltag – eksempelvis målet om at stoppe skovrydning i forbindelse med fire af koncernens store råvarer inden 2020 – i virksomhedens Sustainable Living Plan fra 2014.

-AK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle