Wrist nu på amerikanske hænder
Verdens førende skibs- og offshoreleverandør af forsyning, proviant og reservedele - danske Wrist – kommer nu på amerikanske hænder, efter at investeringsfonden Altor har solgt majoritetsaktieposten i selskabet til J.F. Lehman & Company.
"Vi er begejstrede for at blive en del af J.F. Lehman & Company, hvis vision og erfaring inden for den maritime industri gør dem til en ideel partner i vores næste vækstfase", siger Jens Holger Nielsen, Group CEO Wrist.
"Vi er taknemmelige for Altors støtte og vejledning gennem de sidste 17 år og er rigtig glade for, at Altor har geninvesteret i virksomheden sammen med JFLCO", siger Jens Holger Nielsen,
Wrist opererer i dag på 35 lokationer verden over, hvorfra selskabet dækker mere end 750 havne, og har en markedsandel på ca. 12 procent.
"Wrist passer perfekt til vores investeringsstrategi. Med sin stærke positionering med blue-chip-kunder, differentierede logistikkapaciteter og innovative digitale løsninger transformerer Wrist den maritime forsyningskæde. Vi glæder os til at understøtte virksomhedens vækstambitioner og langsigtede succes", siger Will Hanenberg, Managing Director hos J.F. Lehman & Company og ny bestyrelsesformand for Wrist.
J.F. Lehman & Company, der er grundlagt i 1992, fokuserer udelukkende på investeringer i luftfarts-, forsvars-, søfarts- og miljøsektoren. Firmaet har kontorer i New York og Washington
-mauh