Wavin: EPD´er er blevet et konkurrenceparameter

Deltagelse i udbud kræver i stadig højere grad, at virksomhederne kan stille dokumentation for produkternes klimaaftryk. Det oplever man i plastrørsproducenten Wavin, der for nylig  vandt et udbud på et tocifret mio-beløb, fordi virksomheden havde styr klima-dokumentationen.

Ifølge Troels Krogh, der er Salgschef for VA i Wavin, åbner et øget fokus på EPD’erne muligheder for nye forretningsmuligheder på tværs af Wavin, og det er derfor vigtigt, at de bliver tænkt ind i alle dele af selskabets kundearbejde.. Foto: Wavin

16.05.2024

SCM.dk

Udledningerne fra byggeri vejer tungt i det danske klimaregnskab. Alene udledninger fra byggeprocessen og materialer udgør 10 procent af Danmarks samlede udledninger, mens 30 procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen.

Derfor er der nu stigende fokus på EPD´erne, der indeholder data om materialernes klima- og miljøbelastning gennem hele levetiden. Derfor er de også afgørende for, at et byggeri kan opnå certificeringer som DGNB eller Svanemærket.

Og den øgede efterspørgsel på dokumentation oplever Wavin bl.a. i forbindelse med offentlige udbud, hvor det er materialeleverandørens ansvar at stille EPD´er til rådighed for arkitekter og projekterende.

“Vi kan tydeligt mærke, at bæredygtighed og krav til klimaet i forbindelse med byggerier spiller en langt større og mere afgørende rolle end hidtil i forbindelse med udbud. Det bliver simpelthen et konkurrenceparameter – ét, som vi tager meget seriøst i arbejdet og deler på tværs af virksomhedens ansatte, siger Troels Krogh, der er Salgschef for VA i Wavin, ifølge en pressemeddelelse.

Wavin har for nylig vundet et af deres største offentlige udbud til dato. Aftalen på knap 60 mio. kr. er indgået med en kommune, og da beslutningen om en endelig samarbejdsaftale skulle træffes, viste EPD’erne sig at være tungen på vægtskålen.

“I dialogen med kommunen vendte de gentagne gange tilbage til emner vedrørende miljø og bæredygtighed. EPD'er, energikilder og lokale initiativer til at forbedre Wavins CO2-fodaftryk blev gennemgået og udfordret, forklarer Troels Krogh og fortsætter:

“Kommunen var ikke kun var interesseret i vores nuværende bæredygtighedsinitiativer, de ville vide, hvordan vi planlægger at forbedre vores processer over de kommende seks år, hvor aftalen og projektet realiseres. Det stiller altså nogle krav til os som virksomhed – på den positive måde,” siger han.

-emte

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle