Walmart vil straffe upræcise leverandører med bøder

Leverandører der ikke overholder deres aftale med Walmart til punkt og prikke, kan i fremtiden se frem til kontante bødestraffe. Indsatsen skal i alt sørge for en ekstra indtjening på 1 mia. dollars.

Leverancerne til Walmarts amerikanske butikker skal være endnu bedre i fremtiden, ellers er der bøder til leverandørerne..

13.07.2017

SCM.dk

En dag for sent? Bøde! En dag for tidligt? Bøde! Er varerne ikke pakket ordentligt, eller mangler der nogen? Bøde! Fremtiden som leverandør for den amerikanske detailgigant Walmarts kan blive dyr, hvis virksomhederne i koncernens enorme forsyningskæde ikke gør deres job ordentligt, skriver Bloomberg.

Læs også: Walmart bygger afhentningstårne

Det er essensen i det nye program, kaldet “On-Time, In-Full” (forkortet OTIF), som Walmart for nylig præsenterede for sine samarbejdspartnere, og som sigter efter at skabe intet mindre end 1 mia. dollars (ca. 6,5 mia. kr.) i øgede indtægter.

Det hele skal dog ikke komme fra bødeudskrivninger til sjuskede leverandører. Snarere handler det om at forbedre tilgængeligheden af forskellige produkter i kædens 4.700 butikker på tværs af USA. Ifølge Bloomberg skal programmet ses i lyset af det ”pres Walmart føler i takt med at man hæver sine lønninger, sænker priserne og står over for den store rival Amazon”, der som bekendt er ved at ekspandere yderligere gennem opkøbet af Whole Foods.

OTIF har derfor som konkret mål at rydde op i lagrene ved de enkelte butikker rundt om i det store land, primært ved at reducere overskudsvarer, der ofte har resulteret i, at butikkerne har måtte opbevare produkter i lastbilanhængere bag ved bygningerne.

Regler kan give udfordringer
De nye regler træder i kraft i august og meldingen fra Walmart er, at man vil kræve, at full-truckload-leverandører af hurtigt sælgende varer – dagligvarer, køkkenruller etc. – leverer ”det vi har bestilt, 100 procent korrekt og i tide 75 procent af tiden”, som det ifølge Bloomberg hedder i en præsentation.

Produkter der kommer for sent eller slet ikke dukker op, vil blive pålagt en bøde på tre procent af deres værdi. Dette inkluderer også forsendelser, der kommer for tidligt, fordi de skaber overskudsproblemer. Ved februar er Walmarts mål at disse leverancer skal falde til tiden og korrekt (OTIF) 95 procent af tiden, mod 90 procent tidligere.

Ifølge førnævnte præsentation kan reglerne blive udfordrende for flere af Walmarts største leverandører, herunder selskaber som Procter & Gamble og Unilever, hvis OTIF-procenter til tider har været nede omkring de 10. Ikke en eneste leverandør har på noget tidspunkt ramt de 95.

Læs også: Walmart vil sløre grænserne mellem online- og butikshandel

Skylden for en fejlleverance vil dog ikke altid ligge hos leverandøren, så for at håndtere dette, har Walmart udviklet et bedømmelsessystem, der specificerer årsagerne til leverancer, der ikke lever op til målsætningerne, og give leverandørerne bøder, hvis ansvaret er deres. Og hvis leverandørerne ikke er enige, er det bare ærgerligt; Uoverensstemmelser vil ikke blive tolereret, understreger kæden.

-AK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

11.04.2025SCM.dk

Geopolitisk uro får skandinaviske forbrugere til at vælge lokalt

25.03.2025SCM.dk

Ny afsløring understreger migrantarbejderes udsatte position på arbejdsmarkedet

25.03.2025SCM.dk

Ingen er 100 % fri for risikoen for tvangsarbejde dybt nede i forsyningskæden

18.03.2025SCM.dk

Trængsel i havne forsinker forsyninger

11.03.2025SCM.dk

Kina-plus-én er ikke længere tilstrækkelig – der skal mere til

03.03.2025Descartes

Sponseret

CBAM og frihandelsaftaler – dette er vigtigt at vide

27.02.2025SCM.dk

Året grønne indkøber i 2024 har miljømærkede indkøb som en høj prioritet

18.02.2025SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser er indkøbslederens hovedpine nummer 1

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle