Ingen er 100 % fri for risikoen for tvangsarbejde dybt nede i forsyningskæden
Tvangsarbejde er en skjult, men udbredt udfordring i globale forsyningskæder og påvirker millioner af arbejdere inden for landbrug, produktion, elektronik og tekstilindustri. Ofte sniger disse overgreb sig ind langt nede i forsyningsnetværket, hvor virksomheder uden at vide det kan købe varer fra leverandører, der anvender tvangsarbejde.
Tvangsarbejde genererer ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) 236 milliarder US$ i illegale profitter. Hvert år. Foto: 123rf.com.
Tvangsarbejde genererer ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) 236 milliarder US$ i illegale profitter. Hvert år. Det viser lidt om, hvor omfattende, skadeligt og måske også hvor skjult og overset udfordringen med tvangsarbejde i forsyningsnetværket er.
For virksomheder udgør tvangsarbejde både et moralsk og forretningsmæssigt problem. Strammere lovgivning som den amerikanske ’Uyghur Forced Labor Prevention Act (UFLPA)’, den britiske og canadiske ’Modern Slavery Act samt EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CS3D)’ stiller skrappe krav til virksomheder om at sikre, at deres forsyningskæder er fri for tvangsarbejde, se figur 1. Overtrædelser kan medføre bøder, beslaglæggelse af varer eller udelukkelse fra vigtige markeder. Det beretter supply chain analysehuset Everstream Analytics om i deres rapport ’Supply chain 2025 Annual Risk Report’.
Figur 1. I de markerede lande er der lovgivning, der skal forhindre tvangsarbejde. Foto: Everstream Analytics
Etiske og forretningsmæssige konsekvenser
Men det stopper ikke der. Opdages tvangsarbejde i en virksomheds forsyningskæde, kan det føre til risici eller skader som:
- massiv omdømmeskade,
- forbrugernes mistillid,
- tab af investorer og
- brudte samarbejder med producenter og detailhandlere.
Det kan desuden skabe alvorlige driftsforstyrrelser, hvis en virksomhed pludselig må omlægge sin forsyningskæde på grund af lovgivningsmæssige indgreb.
For at beskytte sig selv anbefaler Everstream Analytics, at virksomheder tager proaktive skridt til at forstå, hvor og hvordan tvungen arbejdskraft sniger sig ind i deres forsyningskæder – og handle derefter.
Forstå ’tvungen arbejdskraft’
Tvangsarbejde dækker over situationer, hvor medarbejdere bliver truet, udsat for vold, holdt fanget i gæld eller får tilbageholdt deres løn eller ID-dokumenter. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er over 27 millioner mennesker fanget (2022-tal) i tvangsarbejde, mange af dem skjult i komplekse globale forsyningskæder.
Nogle brancher er særligt udsatte, fordi de er afhængige af billig arbejdskraft og omfattende underleverandørnetværk:
- Tekstilindustrien har ofte været kritiseret for dårlige arbejdsforhold på fabrikker.
- Landbrug og fiskeri involverer ofte migranter, der lever under slavelignende forhold.
- Elektronik- og mineindustrien har høj risiko, da efterspørgslen på råmaterialer kan føre til udnyttelse af arbejdskraft i lovgivningssvage områder.
- Byggeri og hotelbranchen skjuler ofte tvangsarbejde i lavere dele af forsyningskæden.
Sandheden er, at ingen branche er 100 procent fri for risikoen for tvangsarbejde. Derfor kræver det en fælles indsats fra virksomheder verden over at sikre, at de ikke ubevidst bidrager til problemet.
Figur 2. 2024 tvangsarbejde fordelt på industrier: registrerede tilfælde af tvangsarbejde. Foto: Everstream Analytics
Forretningsrisici og udfordringer
Fra et forretningsmæssigt perspektiv kan tvangsarbejde i forsyningskæder medføre alvorlige juridiske, økonomiske, driftsmæssige og omdømmemæssige konsekvenser:
- Lovgivning og regulering: Virksomheder står over for skærpede krav om at dokumentere, at deres forsyningskæder er fri for tvangsarbejde. Hvis ikke, risikerer de alt fra bøder til markedsudelukkelse.
- Omdømmeskade: Forbrugerne stiller større krav til etik, og brands forbundet med tvangsarbejde kan blive udsat for forbrugerkritik, sagsanlæg og tab af samarbejdspartnere.
- Driftsforstyrrelser: Opdages tvangsarbejde i en leverandørkæde, kan regeringer blokere import, hvilket tvinger virksomheder til hurtigt at finde nye leverandører – en dyr og tidskrævende proces.
Problemet er, at tvungen arbejdskraft ofte er skjult. Mangel på gennemsigtighed, manglende samarbejde fra leverandører og utilstrækkelige inspektionsmuligheder gør det svært at identificere, hvor problemerne findes.
Mange leverandører forsøger bevidst at skjule dårlige arbejdsforhold. Selv når virksomheder gennemfører inspektioner, afslører disse ofte kun overfladen af problemerne. I nogle regioner er det endda direkte farligt for uafhængige efterforskere at foretage undersøgelser.
Hvad kan virksomheder gøre?
Det kræver ifølge Everstream Analytics en proaktiv og flersidet indsats at bekæmpe tvungen arbejdskraft kræves. Her er fire strategier, virksomheder kan tage i brug:
- Kortlæg forsyningskæden
- Identificér de mest sårbare leverandører og regioner.
- Undersøg potentielle risikofaktorer i underleverandørnetværk.
- Kombinér due diligence med kontinuerlig overvågning
- Uafhængige revisioner og leverandørinspektioner er vigtige, men ikke nok.
- Dataanalyse og løbende kontrol kan hjælpe med at afsløre skjulte problemer.
- Udnyt teknologi
- Kunstig intelligens (AI), satellitbilleder og avanceret dataanalyse kan overvåge forsyningskæder i realtid.
- Systemer som Everstream Discover kan opdage arbejdskrænkelse ved at analysere enorme mængder data.
- Opbyg stærke partnerskaber
- Langsigtede relationer med leverandører kan sikre bedre arbejdsforhold.
- Samarbejde med NGO’er, myndigheder og brancheorganisationer kan styrke indsatsen. ILO tilbyder en række værktøjer, der kan hjælpe med arbejdet.
Åbn øjnene for tvangsarbejde
Tvungen arbejdskraft er et omfattende globalt problem, der ifølge Everstream Analytics, ILO og mange andre aktører både udgør en menneskerettighedskrænkelse og en alvorlig forretningsrisiko. Virksomheder, der ignorerer problemet, risikerer ikke kun juridiske konsekvenser, men også økonomiske og omdømmemæssige tab.
Derfor er det ikke længere nok at reagere, når skaden er sket. Virksomheder skal handle proaktivt for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og etisk forsyning i deres netværk. Det er ikke kun et spørgsmål om moral, men en forudsætning for langsigtet succes i en verden, der i stigende grad kræver, at virksomheder tager ansvar.