Virksomheder overvejer logistik-samarbejde med konkurrenter
En ny undersøgelse fra britiske Transport Intelligence viser, at størstedelen af virksomhederne vil overveje at samarbejde med konkurrenter for at nedbringe shipping- omkostninger.
Det er det britiske logistikforsknings-firma Transport Intelligence, som står bag undersøgelsen, der bygger på cirka 150 virksomheder i Europa, Nordamerika, Asien og Latinamerika, skriver www.supplychainquarterly.com.
94 procent svarede, at de ville overveje samarbejde med en anden virksomhed, primært pga. omkostningsreduktioner. Lidt mere end 38 procent ville overveje samarbejde med en konkurrent, mens resten ville foretrække en ikke-konkurrerende virksomhed. Men hvis samarbejdet blev varetaget af en neutral tredjepart, ville procentdelen af virksomheder villige til konkurrent-samarbejde mere end fordobles.
Undersøgelsen viste også, at 43 procent af respondenterne allerede havde prøvet en form for samarbejde med en konkurrent de fleste inden for detail eller forbrugsgoder, der beskrev dem selv som europæiske eller globale organisationer.
Forfatteren til rapporten, Joel Ray fra Transport Intelligence, siger, at de fleste eksempler på fælles logistik foregår i Europa, som for eksempel Kimberly Clark og Unilever, der har bygget et fælles lager i Holland, Sony og Samsung der deler lager ligeledes i Holland, samt Goodyear Dunlop og Continental der har fælles dæk-distributionscenter i Storbritannien.
Respondenternes svar omkring mulige samarbejdsområder viste følgende: transport (40,2 %), lager (2,1 %), value-added services (4,1 %), en kombination af de tre (53,6 procent).
- KGJ