Topledere i nordiske lande trækker klima ind i strategien

85 procent af topledere i Norden forventer, at klimaforandringer vil få en betydelig indflydelse på deres virksomheders strategi og drift i de næste tre år. Denne udvikling er markant og ligger væsentligt over det globale gennemsnit, viser ny toplederundersøgelse fra Deloitte.

Foto: Deloitte

13.09.2024

SCM.dk

Om lidt mødes FN-delegerede fra hele verden til generalforsamling i New York. Øverst på agendaen er klimaforandringer. Og spørger man rådgivnings- og revisionsgiganten Deloitte, er der ingen tvivl om erhvervslivets fortsatte engagement i klimakampen. Investeringerne i bæredygtighedstiltag er nemlig i fremgang, og bæredygtighed rykker i disse år helt ind i virksomhedernes strategiske maskinrum.

Det viser en ny global rapport, som Deloitte udgiver i dag.

Én af de mere opsigtsvækkende konklusioner i rapporten er, at 85 procent af toplederne i de nordiske lande forventer, at klimaforandringer vil have en høj eller meget høj indflydelse på deres virksomheders strategi og drift inden for de næste tre år. Dette er en markant stigning fra 2023 og ligger betydeligt over det globale gennemsnit.

”Rapporten viser tydeligt, at klimahensyn her i vores region er blevet en integreret del af topledernes strategiske overvejelser. Der er en voksende erkendelse af, at klimaforandringer ikke kun er en udfordring, men også en mulighed for at omstille forretningsmodeller og skabe langsigtet værdi,” udtaler Christian Jensby, CEO i Deloitte.

Bredere fokus på bæredygtighed og trivsel

Ud over klimaforandringer viser rapporten også, at nordiske topledere har fokus på en bred vifte af bæredygtighedsinitiativer. Blandt andet angiver 42 procent af de adspurgte ledere, at de er i gang med at transformere deres forretningsmodel til at adressere klimaforandringer, mens 41 procent oplyser, at bæredygtighed er integreret i hele organisationen.

”Vi ser en klar bevægelse mod en mere holistisk tilgang til bæredygtighed. Klimahensyn og biodiversitet – men også medarbejdernes mentale sundhed – er blevet centrale elementer i ledelsens beslutningsprocesser,” forklarer Christian Jensby.

”Denne udvikling afspejler det pres, der kommer fra både interessenter og samfundet som helhed for at intensivere den brede bæredygtighedsindsats.”

Øget bekymring og optimisme blandt nordiske topledere

Hele 92 procent af de adspurgte nordiske topledere angiver, at de er bekymrede for klimaforandringer hele eller det meste af tiden. Dette tal er steget betydeligt fra sidste år og er væsentligt højere end det globale gennemsnit på 76 procent.

Trods den store bekymring ser det dog ikke sort ud. For samtidig rapporterer 98 procent af de nordiske ledere en høj grad af optimisme omkring de potentielle fordele ved klimahandling, hvilket også er en større andel end sidste år.

Christian Jensby er derfor også optimistisk:

”Selv om bekymringen for klimaforandringer er stigende, ser vi også en stærkere tro på, at vi gennem kollektiv handling kan skabe en positiv forandring. Denne kombination af bekymring og optimisme er afgørende for at drive de nødvendige ændringer fremad.”

Om undersøgelsen

Deloittes ‘CxO Sustainability Report’ er i år baseret på svar fra over 2.100 topledere fra 27 lande om deres syn på bæredygtighed og klimaforandringer. I undersøgelsen medvirker 131 topledere fra Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland. Download rapporten herunder.

- EHS

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle