Store forventninger til årets industriudstilling i oktober

Muligheden for at møde nye såvel som eksisterende kunder, at fremvise og demonstrere produktnyheder og at tilbringe tre dage med en samlet branche er blandt årsagerne til, at udstillerne på hi Tech & Industry Scandinavia allerede nu glæder sig til årets messe, der finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober.

Muligheden for at møde nye såvel som eksisterende kunder, at fremvise og demonstrere produktnyheder og at tilbringe tre dage med en samlet branche er blandt årsagerne til, at udstillerne på hi Tech & Industry Scandinavia allerede nu glæder sig til årets messe, der finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober. Foto: MCH/Lars Møller.

13.02.2023

SCM.dk

Inspirerende udstillere er i vente på årets hi Tech & Industry Scandinavia, der samler industrien og præsenterer innovative løsninger og produktnyheder til beslutningstagere og influenter fra en bred vifte af brancher. Udstillerne er fordelt på de fem sektorer 'automation og robotter, 'maskiner, svejsning og produktionsudstyr', 'intern logistik', 'underleverandører' og 'fødevareteknologi' - og hele vejen rundt er der stor forventningsglæde forud for efterårets messe. Det gælder eksempelvis hos Migatronic, der er én af verdens førende leverandører af svejsemaskiner.

”Den bedste dialog sker fysisk, og derfor er det vigtigt, at Svejsebrancheklubben er til stede på hi-messen. Selv om flere af os udstillere er konkurrenter, så er vi også gode kollegaer og kan lære meget af hinanden på kryds og tværs. Som dansk producent af svejseløsninger er det vigtigt for os, at vi viser os frem i Danmark og bakker op om messen. Vi ønsker at være i så tæt dialog med det danske marked som muligt, og hi-messen er en rigtig god anledning til netop at få en god dialog om markedet med både eksisterende og nye, potentielle kunder”, konstaterer salgschef i Migatronic Torben Rosengaard Christensen.

Han fortæller videre, at Migatronic på messen står klar med en moderne stand med high-end-svejseudstyr, og at de besøgende kan forvente at blive klogere på både manuel og automatiseret svejsning.

Relevante virksomheder og beslutningstagere
Også hos den globale intralogistikkoncern Jungheinrich ser man frem til hi-messen, der ifølge virksomheden samler relevante virksomheder og beslutningstagere - og derfor også er en størrelse, man ønsker at bakke op om.

”Vi arbejder snarere med løsninger end produkter, og da hi-messen også samler virksomheder med logistikudfordringer, kan vi her møde beslutningstagere på en anden måde - vi får mulighed for at præsentere kombinationerne af de produkter, der samlet giver en løsning, og vi forventer at møde folk på messen, som netop er interesserede i at modernisere og digitalisere deres logistik. Vi vil gerne synliggøre os på messen og samtidig støtte op om den generelle logistikbranche”, forklarer administrerende direktør i Jungheinrich Carsten Duus.

Jungheinrich medbringer blandt andet 100 procent lithium-trucks, der ifølge virksomheden reelt kan nedbringe omkostninger, især på energisiden. Også sikkerhed og ergonomi er i fokus.

Udstiller: Folk husker menneskene bag
Hos Universal Robots, der laver avancerede, men letanvendelige robotarme, såkaldte kollaborative robotter, er man særligt opmærksomme på messens menneskelige kvaliteter, der kan være med til at gøre en forskel på både den korte og den lange bane.

”Universal Robots tager på hi-messen, fordi vi her har mulighed for at komme helt tæt på vores kunder og samarbejdspartnere og samtidig vise nye produkter frem. Det fysiske møde er for os højt værdsat, og hi-messen er et fantastisk samlingspunkt i industrien. Vores samtaler med messedeltagere er både værdiskabende på selve messen, men også i lang tid efter, fordi folk husker os. Ikke kun Universal Robots - men også menneskene bag”, fastslår marketingkoordinator i Universal Robots Oskar Reimer Christiansen.

Læs også: Mere digital og automatiseret metalbearbejdning

Foruden de mange udstillere, der udgør en helt central del af hi Tech & Industry Scandinavia 2023, er det på messen muligt at tilegne sig viden via en stribe events, ligesom der er rig mulighed for at skabe og udbygge netværk via møder og konferencer.

- PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

11.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

ERP-projekt med stærk forandringsledelse

10.04.2025SCM.dk

ESG-opgør i Danmark: Amerikansk tendens kan sprede sig

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle