Stena Line reducerer CO2-udledning med 11 procent

Stena Lines seneste bæredygtighedsrapport peger på effektivitet og innovation i firmaets strategi som vejen til en CO2-neutral fremtid.

Som led i deres bæredygtighedsstrategi har Stena Line nu indsat E-flexer færger i deres netværk af færger. Foto: Stena Line.

31.08.2022

SCM.dk

Stena Line har reduceret CO2-udledningerne med 11 procent per ton-sømil og har opnået en reduktion på 4 procent i den samlede udledning fra skibene sammenlignet med niveauet før Covid. Hovedårsagen bag resultatet er en markant højere anvendelse, og derved også effektivitet, af firmaets flåde til brug af last.

Som en del af deres strategi om at blive CO2-neutrale har Stena Line en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra skibene med 30 procent inden 2030.

Under drift i havnene og i skibenes liggetid bruger Stena Line nu 100 procent vedvarende energi.

Blandt andet er der landstrømsanlæg ved 20 procent af Stena Lines terminaler. Ligeledes bliver der brugt vedvarende energi til at laste batteripakker ombord og til elektriske fartøjer på land, som bliver brugt i havnedriften.

Læs også: Ny løsning omdanner skibes overskudsvarme til strøm

Yderligere initiativer, der skal være med til at sikre grundlaget for en gradvis grønnere drift i Stena Line i fremtiden, er fast tracks for el-lastbiler til Stena Lines færger og pilotprojekter om brug af genanvendt metanol fra metalindustrien som skibsbrændstof.

“Hos Stena Line har vi en bred opfattelse af bæredygtighed, der udspringer af omtanke – omtanke for vores kunder, omtanke for vores ressourcer og omtanke for hinanden. Da vi altid forsøger at mindske energiforbruget, er jeg meget stolt af, hvordan vi har indsat vores nye E-Flexer-færger i vores netværk af ruter”, siger Niclas Mårtensson, der er CEO ved Stena Line.

Stena Lines bæredygtighedsindsats tager udgangspunkt i seks af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling: 

Bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, livet i havet, ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed, sundhed og trivsel.

Flere højdepunkter fra Stena Lines bæredygtighedsindsatser i 2021 inkluderer:

  • En genbrugsprocent på 42 procent på affald og en nedgang i mængden af affald på 24 procent til niveauet i 2019, inden brugen af plastik blev øget af sikkerhedsmæssige årsager
  • 50 procent af Stena Lines Group Management Team er kvinder.
  • Udnævnelse af den første kvindelige kaptajn Lynette Bryson, der sejler Stena Adventurer på den travle rute Dublin-Holyhead.
  • Ansættelse af den første Diversity and Inclusion Lead, Salem Yohannes, der skal hjælpe Stena Line med at accelerere rejsen mod ligestilling og lancere en diversitets- og inklusionskampagne.
  • Introduktion af Maria Tornvall i stillingen som Head of Sustainability, hvor hun skal arbejde for at strømline Stena Lines bæredygtighedsindsatser for at nå de ambitiøse målsætninger.
  • Forbedring af medarbejdernes indikatorer for en god arbejdsplads såsom engagement, samarbejde, lederskab, organisatorisk og socialt arbejdsmiljø, til en score på 9, hvilket er over standard og betyder, at medarbejderne vil anbefale Stena Line som en attraktiv arbejdsplads.
  • Reduktion af gennemsnitligt sygefravær fra 5,2 procent til 4,2 procent.

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle