SMV-leverandører står over for massive ESG-krav fra kunder
Danske SMV’er vil i de kommende år blive mødt med omfattende krav til levering af data og rapportering på ESG-området. Danfoss har taget hul på udviklingen og sætter sammen med deres leverandører fokus på de krav og udfordringer, leverandørerne står overfor. To forskere giver her anbefalinger til arbejdet med scope 1-3.
"ESG er et ordrevinderkriterie, men vil senere blive en basal kvalifikator – altså det der kvalificerer virksomheder til overhovedet at have en berettigelse på markedet”, fortæller Torben Munk Damgaard og Jan Stentoft. Foto: 123rf.com.
Det er ikke kedeligt at arbejde med forsyningskæden i disse år. Pandemier, naturkatastrofer, grundstødning i Suezkanalen, angreb på skibstrafik i Det Røde Hav, krige i Ukraine og Gaza, prissvingninger og inflation, klimaændringer og opbrud i de globale forsyningskæder præget af re-, near- og friendshoring er eksempler på store megatendenser og hændelser, der udfordrer alle virksomheder og ikke mindst ledere med ansvar for forsyningskæder.
Læs også: 6 trin til stærk ESG for SMV’er
En af de seneste tilføjelser til køen af udfordringer er den grønne omstilling og ESG-agendaen. Den bliver grundlæggende drevet af behov for at drive forretning på ansvarlig vis, så virksomheder tænker hensyn til miljø, klima, sociale forhold og god ledelsesskik med i deres strategi og praksis. ESG er en forkortelse for ’environmental, social og governance’.
Den udfordring har lige fået lidt ekstra tommelskruer på de seneste år i kraft af omfattende EU-lovgivning som for eksempel CSRD (corporate social responsibility directive) og CSDD (corporate social due diligence). Direktiverne omfatter i første omgang kun større virksomheder, men da mange danske SMV’er (små og mellemstore virksomheder) lever af at være leverandører til større virksomheder, så smitter de nye skrappe krav til ESG-rapportering hurtigt af på de mindre leverandører. Fordi de store virksomheder har brug for data og standardiseret rapportering om ESG-forhold fra leverandørerne.
Lidt fakta om ESG-rapportering
- Tilsammen udgør CSRD, CSDDD, og EU’s taksonomi en central trio af reguleringer, der har til formål at styrke bæredygtige aktiviteter hos virksomheder og i finanssektoren.
- CSRD-direktivet - Corporate Sustainability Reporting Directive - definerer hvem, hvorfor og hvornår.
- Rapporteringsstandarderne ESRS (European Sustainability Reporting Standards) fortæller hvad og hvordan.
- CSDDD-direktivet - Corporate Sustainability Due Diligence Directive - handler om, hvad man er forpligtet til at gøre.
- CSRD handler om, hvad man er forpligtet til at oplyse.
- 6 miljømål i EU’s taksonomi: 1) Modvirkning af klimaændringer, 2) Tilpasning til klimaændringer, 3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, 4) Omstilling til en cirkulær økonomi, 5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening og 6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
De store har brug for SMV – og omvendt
De fleste virksomheders – store som små – miljø- og klimaaftryk er nemlig for 80-95 procents vedkommende placeret i scope 3, altså i leverandørbasen. Så store virksomheder kommer ikke langt i deres egen ESG-rapportering uden masser af kvalificerede data fra leverandørerne.
Det gælder også for Danfoss. Virksomheden har erfaret, at en del leverandører i SMV-segmentet mangler viden om og overblik over de ESG krav og data, som for alvor sætter agendaen for Danfoss’ forretningsstrategi. Danfoss har derfor iværksat målrettede aktiviteter som alle er rettede mod at hjælpe virksomhedens leverandører med at forstå, og ikke mindst, iværksætte tiltag i egen virksomhed i forhold til ESG. Seneste har Danfoss i samarbejde med Syddansk Universitet afholdt et 1-dags kursus i ESG for virksomhedens danske leverandører.
Dansk erhvervsliv består ifølge Danmarks Statistik målt på antal virksomheder af 99,7 procent såkaldt SMV’er, som Danmarks Statistik definerer som virksomheder med færre end 250 ansatte. Danfoss tilhører andelen af 0,3 procent af store virksomheder, og Danfoss har drevet af EU-reguleringer og stigende markedskrav et meget stort fokus på ESG og tilhørende rapportering. Men virksomheden har erfaret, at mens nogle danske leverandører er ganske modne på en ESG-skala, så er der mange andre, der både mangler viden og fokus på ESG-arbejdet.
”Vi har derfor besluttet at bidrage til at løfte både viden og opmærksomhed blandt vores leverandører, og derfor er det en prioritet for os, at vi gennem forskellige tiltag såsom webinarer og kurser i ESG i endnu højere grad rækker ud til og samarbejder med vores leverandører omkring ESG-tiltag samt -rapportering”, fortæller Wioleta Smed Mortensen, som er ESG Procurement Director i Danfoss Climate Solutions.
Danfoss er et godt eksempel på en stor virksomhed, der går proaktivt til værks og bestræber sig på at indgå samarbejde med leverandører på ESG-området. Danfoss har formuleret sine forventninger på følgende måde:
- Leverandører bør være engagerede i at lære og anvende den viden, de har fået fra kurset.
- Leverandører forventes at begynde at beregne deres emissioner, hvis de ikke allerede gør det.
- Leverandører bør begynde at arbejde med emissionsreduktionsaktiviteter.
- Leverandører bør samarbejde med Danfoss, når de bliver kontaktet for yderligere samarbejde eller information.
CSRD – hvornår sker det?
- 2024 – Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.
- 2025 – Øvrige store virksomheder med en balancesum på 156 millioner kroner eller derover (forventes at blive ændret til 195 156 millioner kroner), en nettoomsætning på 313 156 millioner kroner eller derover (forventes ændret til 391 156 millioner kroner) og 250 eller flere ansatte.
- 2026 – Små og mellemstore børsnoterede virksomheder
- SMV’er, der ikke er børsnoterede, bliver ikke omfattet af lovgivningen. Det forventes, at der vil komme en særskilt frivillig standard for de SMV’er, der ikke er omfattet af lovkravene, men som ønsker at rapportere om deres bæredygtighed.
- EU udarbejder også et sæt frivillige standarder målrettet SMV’er. Virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, kan anvende disse standarder.
"... derfor er det en prioritet for os, at vi gennem forskellige tiltag såsom webinarer og kurser i ESG i endnu højere grad rækker ud til og samarbejder med vores leverandører omkring ESG-tiltag samt -rapportering”, fortæller Wioleta Smed Mortensen. Foto: Danfoss
Rapportering er også forbedringer
Kursusdeltagerne diskuterede en lang række udfordringer, hvor en af de mest gennemgående lyder: ”Vi kan ikke beregne CO2 på emneniveau. Det er en udfordring, fordi kunder efterspørger CO2-beregninger på produktniveau”.
En anden udbredt udfordring lyder: ”Opgørelse af CO2-udledning og andre miljøfaktorer stjæler enorme ressourcer – både i form af kompetence og kapacitet. Det er svært for os at leve op til”.
Andre udfordringer lyder:
- ”Vi mangler en standard for dataudveksling”.
- ”Ekstern sparring og rådgivning er livsvigtig”.
- ”Vores kunder kræver i stigende grad små og hyppigere leveringer, det belaster CO2-regnskabet”
- ”Mange kunder kræver specialprodukter, men det medfører dobbelt miljøaftryk”
- ”Det er en stor udfordring for at holde styr på og vedligeholde miljødataene”.
- ”Det er svært at trænge igennem til vores ledelse og få ledelsen til at indse vigtigheden og ikke mindst prioritere ressourcerne til arbejdet”.
De to undervisere Jan Stentoft og Torben Munk Damgaard fremhæver, at det er en god ide at starte med at opgøre og dokumentere bæredygtige indsatser og ESG-data, så man er på forkant med de krav og forventninger om rapportering og/eller gennemsigtighed, som SMV’erne alligevel vil blive mødt med fra kunder, investorer og andre i omverdenen.
De anbefaler dernæst at finde potentialer for forbedring i forretningen. Det kan for eksempel være at:
- Reducere energiforbrug.
- Reducere materialeforbrug.
- Forbedre arbejdsforhold.
- Reducere CO2-udledning.
De peger særligt på Klimakompasset som et glimrende værktøj til SMV’ernes ESG-arbejde. Klimakompasset er et digitalt værktøj, der hjælper virksomheder med at få indblik i deres CO2-udledninger. Værktøjet er udviklet i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen.
”Klimakompasset er et frivilligt værktøj, som du kan bruge til at komme godt i gang med at opgøre din virksomheds CO2e-udledninger og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på kategorierne energi og processer, indkøb, transport, affald og solgte produkter”, fortæller de to undervisere”. De supplerer:
”Klimakompasset kan give et godt billede af, hvor jeres virksomhed har de største CO2-aftryk, som dine kunder kan være interesseret i at høre om - og hvor der er de største potentialer for at reducere din CO2-udledning”.
