RFID i branddragter: Skarpere lager, højere sikkerhed og bedre vedligehold
Beredskabsstyrelsen har RFID-mærket branddragter og etableret et intelligent system, der sikrer skarpere lagerstyring, endnu højere sikkerhed og bedre vedligehold af udstyret. Fundamentet er EPC-standarder fra GS1 og et dansk produceret system, som holder styr på lager, vask og vedligehold.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab i Danmark. Det består af mere end 1.500 fastansatte, værnepligtige og frivillige samt materiel og køretøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet. Styrelsens seks afdelinger assisterer de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab eller specialmateriel.
Når det brænder på, og alt går op i røg, så er der stor sandsynlighed for, at Beredskabsstyrelsen er med til at bekæmpe og rydde op. Hvis en kemisk fabrik brænder, en lagerbygning står i flammer, eller der en tør sommer opstår skovbrande, så rykker Beredskabsstyrelsen ud med eksperthold og -udstyr.
Brandforebyggelse og -bekæmpelse er en stor del af styrelsens opgave, og branddragter er derfor en central del af styrelsens materiel. ”I de sidste årtier har vi og vores internationale kollegaer fået voksende opmærksomhed på brandfolks sikkerhed. Når bygninger og andet brænder, forekommer der en masse sundhedsfarlige udledninger af for eksempel sodpartikler, tjærestoffer og asbest”, fortæller Niels Jørgen Fig, der er chef for Beredskabsstyrelsens logistikcenter for mundering og sikkerhedsudrustning.
Sikkerheden er 1. prioritet
Dragter, handsker og masker skal derfor være i orden, så brandmændene ikke optager de giftige stoffer gennem indånding. Det indebærer først og fremmest korrekt vedligeholdelse – og derfor er alle branddragter nu udstyret med en robust RFID-chip, der er syet ind i branddragterne.
”Vi er meget omhyggelige med at sortere dragter, masker, handsker og andet udstyr, når vores folk er færdig med en øvelse, undervisning eller redningsaktion. Alt bliver sorteret i rullebure eller plastposer til henholdsvis ”almindelig beskidt”, ”partikel- og brandrøgsforurenet”, ”overtænding” og ”asbest”. Dragterne skal nemlig behandles og vaskes forskelligt afhængig af kategori”, fortæller Niels Jørgen Fig.
Vaskepersonalet modtager det brugte udstyr og kan let registrere det, fordi det blot kræver en RFID-læser, der læser RFID-chippen. Vaskepersonalet inspicerer udstyret efter vask og registrerer om, det skal til reparation på systuen. Det er nemlig vigtigt, at udstyret er helt, og at særligt de indvendige membraner er intakte, så de kan beskytte brugeren mod de giftige stoffer og vandgennemtrængning. På alle trin i værdikæden - fra dragterne bliver taget af over vask og vedligeholdelse til placering på lageret klar-til-brug - er der ”porte”, som er udstyret med antenner eller RFID-læsere, der registrerer udstyret og giver brugeren informationer på en skærm.
Digitalt ”anker” i udstyret
”RFID-chippen og it-systemet, der opsamler data og præsenterer dem på nogle brugervenlige skærmbilleder, gør, at vi til enhver tid har digitalt hånd i hanke med udstyret. Det er en stor fordel, at alle - uanset om det er på lageret, i systuen eller på vaskeriet - hele tiden kan skanne en dragt og se præcis, hvad der skal ske med den specifikke dragt”, fortæller han.
Han vurderer, at gevinsterne ved det RFID-baserede system omfatter:
- Alle i værdikæden ved altid, hvad de skal gøre med hver enkelt stykke udstyr.
- Alle kan let registrere, hvad de har gjort ved udstyret.
- Det er let at få overblik over lager og hurtigt at spore udstyr.
- Det sikrer korrekt vedligehold af udstyr, der igen øger sikkerhed for Beredskabsstyrelsens redningsspecialister og brandfolk i aktion.
- Korrekt vedligehold øger også levetid af udstyr.
- Dataopsamlingen giver et mere nuanceret og informationsrigt grundlag for indkøb og dialog med leverandører.
- Systemet gør det lettere at holde styr på udstyr, der har været brugt i internationale aktioner.
- Systemet giver automatisk besked, når en dragt bliver vasket for 20. gang, hvor dragten nemlig skal gen-imprægneres for at sikre højere sikkerhed.
Dataopsamling giver bedre indkøb
Fakta om løsningen
Beredskabsstyrelsens Logistikcenter i Haderslev har installeret udstyr til registrering af RFID-chips eller -tags.
Tags er monteret i næsten alle branddragter.
En RFID-tag er en lille chip med antenner pakket ind i plastik. Den returnerer et svar om, hvilket nummer den har, når den placeres tæt på en antenne (læser), der er koblet sammen med en computer.
RFID-taggen er lavet, så den kan tåle industrivask ved høje temperaturer.
Computeren har en trykfølsom skærm, hvor medarbejderne kan vælge mellem forskellige aktioner.
Når dragten bliver udleveret til en medarbejder, bliver det registreret på medarbejdernummer.
Niels Jørgen Fig fremhæver særligt gevinsten med dataopsamling, der giver et bedre indkøbsgrundlag. ”Opsamlingen af data om, hvor ofte forskellige typer udstyr har behov for reparation, giver os viden om, hvad levetiden på udstyret reelt er, og hvilke udfordringer vi eventuelt oplever. Det er viden, som vi ikke havde tidligere, og det er virkelig værdifuldt input til vores dialog med leverandører”, fortæller han og tilføjer:
”En anden vigtig gevinst er, at systemet automatisk overvåger antallet af vask, en dragt gennemgår og giver besked, når en specifik dragt bliver vasket for 20. gang. Så er det nemlig tid til, at den skal imprægneres på ny. Imprægneringen er meget vigtig for dragtens evne til at sky partikler og skidt og dermed for brandmandens sikkerhed”.
RFID-mærkningen og systemet til at opsamle og registrere data er udviklet af RFID-eksperten 2Trace og er implementeret på Beredskabsstyrelsen afdeling i Haderslev i løbet af 2019. Det er planen, at systemet skal rulles ud til alle styrelsens afdelinger i løbet af 2020-21. Niels Jørgen Fig fortæller, at systemet har krævet nye arbejdsgange for personalet, men at forandringen er forløbet relativt hurtigt og gnidningsfrit.
Opsamlingen af data om, hvor ofte forskellige typer udstyr har behov for reparation, giver os viden om, hvad levetiden på udstyret reelt er