Retail never sleeps nor do Tech – Part 2

Hos RetailTech Lab har du mulighed for at blive inspireret med de nyeste teknologier og digitaliseringsmuligheder, der er i branchen. Nogle af de helt store tech trends de ser i 2021, er følgende:

04.11.2021

Sponseret

Columbus

Hurtig og valgfri leverance

Tilbage i 1997 i filmen The fifth element var den hurtige leverance allerede utrolig aktuel og ja! Filmen er over 20 år gammel. Bruce Willis får leveret post direkte ved hans side, mens han får frokost fra en flyvende restaurant lige ved døren.
Det er nok ikke den fremtid, vi kommer til at møde, men nogle af elementerne er utrolig aktuelle – nemlig at det skal gå stærkt og være let. Den moderne forbruger forventer levering samme dag/time og valgfrihed når de skal handle online. Det gør de også i butikkerne. Den vilde lufttrafik vi oplever i filmen The fifth element, er ikke helt ved siden af. Nok kommer vi ikke til at opleve lige præcis den verden (meeen man skal aldrig sige aldrig!), men dronelevering er allerede en realitet på det amerikanske marked og det er bare et spørgsmål om tid, hvornår det kommer til Danmark. Spørgsmålet er bare hvornår? Man skal ikke undererkende luftsikkerhed og krav på privatliv, for jeg tror ikke der er nogle af os, der ønsker larmende droner, der overflyver haver og huse i døgndrift.

Interaktive løsninger, der understøtter Omni

De fysiske butikker skal ikke længere bare være den klassiske "salg af varer" kanal. De skal kunne inspirere, underholde og udnytte interaktive løsninger, der giver mere værdi for forbrugeren end det at handle online. Forbrugeren er bevidst om sit tidsforbrug og hvis han/hun skal bruge ekstra tid på transport, skal et butiksbesøg give ham/hende noget, onlinebutikken ikke kan.
Butikkens styrke har traditionelt været adgangen til duft og sanser, men også de nye interaktive løsninger kan få forbrugerne ud i butikkerne, såsom det interaktive spejl, der både skaber en god kundeoplevelse, men også bygger bro til andre salgskanaler og til de sociale medier. Læs mere om interaktive løsninger her.

Social Shopping

Det har været længe undervejs og e-commerce har for længst taget trenden i brug. I dag går vi et skridt videre og integrerer det med de fysiske butikker. Medarbejdere, der bærer kamerabriller og guider, rådgiver og sælger produkter "live" i butikken, mens kunderne bliver guidet gennem processen fra deres eget hjem. Du kender det måske allerede fra live aktioner på Facebook og den samme forretningsmodel kan integreres ind i butikkens stille timer eller efter luk.

Datadrevne butikker

Prøv at forestille dig at du præcis vidste, hvem der besøgte din butik og hvornår. Den data vil være guld for enhver detailforhandler at have kendskab til. I dag kan et kamera levere mere præcise data ved hjælp af en kombination af sensorer, machine learning og AI. Butikkerne kan optimere butikslayoutet, trigger-begivenheder, arbejde mere intelligent med markedsføring og uddanne medarbejdere. I de stille butikstimer kan man fx pushe korte læringsvideoer afsted til den enkelte sælger, der står i butikken.
Ligesom med alt andet data skal man være opmærksom på EU-lovgivning og GDPR.

Delebutikker

Det er ikke helt nyt. Nogle butikker har allerede taget det i brug; kaffebaren i fashionbutikken, barberen i gentlemanbutikken eller kunst til salg i cafeerne. Men husleje og administration kan ofte sætte en stopper for det. Her har startupvirksomheden Spotly udviklet en simpel platform til at booke både korttids- og langtidsleje af butiksarealer, vægge, hylder, et vindue eller en hel butik. Appen sørger for det hele – også det juridiske.

POS systemer, der understøtter Omni

Med de rigtige POS systemer kan detailbutikkerne i dag komme rigtig langt med Omni. De fysiske butikker kan være det bedste møde mellem forbrugeren og et brand, og med det rigtige POS-system kan du styrke din forretning, forbedre dit salg og forøge din produktivitet. Læs mere om de POS systemer som vi tilbyder hos Columbus her (Dynamics 365 Commerce POS og LS Retail POS).

Green Retailing

Verden og dine forbrugere har fokus på at undgå klimaforandringer, fokus på at reducere CO2, sikre et bedre miljø og skabe bæredygtig produktion. En kæmpe og muligvis også dyr forandring for detailhandel, men også en forandring, der ikke kan ignoreres. Den danske startup Haastrup Copenhagen producerer tøj, der er skræddersyet gennem en 3D-kropsscanning, en algoritme med et fuldt digitalt mønster og produktionsproces, som fuldstændigt skærer affald fra undervejs.

Robotteknologi

Robotteknologien er blevet billigere og det er en god nyhed for de fleste. Vi ser et stort fremskridt indenfor robotteknologi i Retail, fra "muskelrobotter" til "guiderobotter" til "sikkerhedrobotter" til "servicerobotter". Robotter, der kan bruges på lager og i de fysiske butikker.

Faktaboks om RetailTech Lab
RetailTech Lab åbnede den 16. juni 2020 og har siden da understøttet 34 iværksættere med test & sparring og adgang til potentielle samarbejdspartnere, funding og kunder. Visionen for RetailTech Lab i Lyngby er, at det skal være en national sandkasse og et udstillingsvindue, hvor borgere og besøgende inddrages i test i tæt samarbejde med forskere, studerende, detailhandel og iværksættere både lokalt og nationalt.

Mere fra...

09.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair - Revenue Streams

08.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair 2 - Better Customer Relations

07.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair 1 - Sustainability

06.12.2024Columbus

Sponseret

Food of the Future

04.12.2024Columbus

Sponseret

Sådan revolutionerer AI demand forecasting i fødevareindustrien

03.12.2024Columbus

Sponseret

Kan du spore sundhedsskadelige fødevarer i en fart?