Regler bremser genbrug af affaldsprodukter

Da finanskrisen satte ind med voldsom kraft i 2008 og 2009, faldt verdensmarkedsprisen på metal til en tredjedel, hvilket hurtigt fik mærkbare konsekvenser for store dele af industrien. Ikke mindst de virksomheder, som beskæftiger sig med genbrug af metal, led under blodrøde regnskabstal.
Hos den svensk ejede virksomhed Stena Metal, som behandler og genvinder jern, metal, papir og miljøaffald, tabte man således 340 millioner kr. i løbet af det år, hvor krisen satte ind. Virksomheden, hvis forretningsfilosofi er baseret på ønsket om at insource andre virksomheders returvareflow, besluttede derfor at sætte sig selv på en drastisk slankekur. Det medførte bl.a., at en tredjedel af de 340 medarbejder blev opsagt. Samtidig valgte man at koncentrere sig om de tre helt basale elementer: likviditet, profit og vækst. Der blev udarbejdet en 100 dages plan, som blev efterfulgt af en 190 dages plan. For at mindske tabene mest muligt, blev samtlige aftaler eksempelvis gået igennem med tættekam, lige som den interne kommunikation i den vidt forgrenede virksomhed med 30 filialer blev intensiveret i form af daglige telefonmøder.
”I årene forud var priserne på metal konstant stigende. Lagrene voksede tilsvarende, og det, som vi ikke fik solgt den ene måned, kunne vi sælge til en endnu højere pris måneden efter. De stadige prisstigninger kunne således rigeligt betale lagerforrentningen”, forklarer adm. direktør Lars Petersen. ”Af samme grund havde vi gennem en årrække udelukkende fokus på vækst. Men i løbet af 12 måneder mistede lagerbeholdningen en tredjedel af sin værdi, hvilket fik økonomien til at bløde”.

Stærk logistisk styring
Efterhånden som der atter er kommet gang i stålvalseværkernes smelteovne, er salgskurverne hos Stena dog steget igen. Da lageret var størst, var omsætningshastigheden på 2,5. I dag omsættes lagerets værdi 24 gange på et år, hvilket med al ønskelig tydelighed indikerer, at virksomheden atter oplever sunde vækstrater.
”Den erfaring, vi har draget, er, at det hele tiden er nødvendigt at følge prisudviklingen, så vi undgår at købe for dyrt. Samtidig har vi erkendt, at vi må tilpasse vores egen pris efter den aktuelle dagspris”, siger Lars Petersen.

”Det stod ydermere klart for os, at vi var nødt til at være agile - eller smidige i hele den måde, hvorpå vi tilrettelægger vores forretningsstrategi. I praksis sker det ved, at vi hver dag rydder op i lagerbeholdningen, lige som vi sørger for, at varerne altid er klar til levering og forsendelse. Endelig har vi indført en stærk logistisk styring. Vi holder hele tiden øje med, hvad der aktuelt ligger på lagrene i de 20 meta-filialer. Alene den kendsgerning at vi årligt transporterer rundt på ca. én million tons af alt fra metal og autoskrot til papir og pap, kræver en forsyningskæde, som er planlagt ned i mindste detalje”, siger Lars Petersen.
”I øvrigt betragter vi både vores leverandører og dem vi sælger til som vores kunder, og alle agerer ud fra den viden, at varerne nogle gange har en positiv værdi og andre gange en negativ værdi”.

Fra landmænd til produkthandlere
På de 20 metal-filialer kommer en blandet kundekreds, som har det til fælles, at de under én eller anden form beskæftiger sig med jern og metal - repræsenterende alt fra store virksomheder til landmænd, håndværkere og små produkthandlere. Dertil kommer yderligere 10 filialer, som udelukkende beskæftiger sig med farligt affald, papir, plastic og andet virksomhedsaffald.

”Vores styrke er, at vi råder over afsætningskanaler, som også den lille produkthandler kan bruge”, forklarer Lars Petersen.

”Det helt centrale element i vores værdikæde, som skal gøre aktiviteterne lønsomme, er godt gammeldags købmandskab, hvilket bl.a. indebærer, at de enkelte filialchefer har ganske store frihedsgrader til at handle på eget initiativ. I lyset af de øgede energipriser, de stigende råvarepriser og ønsket om bæredygtighed, foregår der i disse år en masse nytænkning inden for det område, som knytter sig til returvareflow. Efterhånden som jordens ressourcer bliver sparsomme, er virksomhederne nødt til at øge deres fokus på genvinding. Det er ikke mindst på den baggrund, at vi har oprettet Stena Recycling, som med tiden har ekspanderet inden for alle områder, der omfatter genvinding. .
På danske forbrændingsanlæg har der desværre været en tendens til, at man brænder en lang række fraktioner, som f.eks. træ og plast, som med fordel kunne genanvendes”, mener Lars Petersen. Dog vurderer han, at man gennem seneste 10 år er blevet bedre til at oparbejde specielt elektronikaffald og til en vis grad plastmaterialer.

Ubegrænsede muligheder
”Men det skal være lønsomt. Målet er derfor hele tiden at vurdere, hvilket affald som kan skilles ud og dermed opnå en positiv værdi. Og mulighederne er i princippet ubegrænsede. Selv den folie, der sidder i auto-frontruder, kan genvindes.”

”Den store udfordring består vel i at komme af med de produkter, som der skal betales penge for?”

”Ja, afgjort. Vi har nogle restprodukter, som skal deponeres, fordi de ikke umiddelbart kan genvindes, eksempelvis visse plast og skumgummiprodukter. Men ved at oparbejde disse materialer en ekstra gang - eller ved at finde nogle kunder, som alligevel kan finde anvendelse for dem, kan vi minimere vores depotafgifter. Vi søger da også hele tiden at sortere - og på ny oparbejde - så meget som muligt i den mængde affald, som er beregnet til deponering. Sortering og forædling har i det hele taget fået en langt vigtigere funktion i vores virksomhed, end tilfældet var for blot få år siden. Det, som nogle kalder for affald, kalder vi for sekundære ressourcer. I Europa omfatter varernes frie bevægelighed imidlertid ikke affald, hvilket ind imellem skaber konflikter i forhold til lovgivningen. Konsekvensen er, at myndighedsbehandlingen ofte er utrolig tung og bureaukratisk”, siger Lars Petersen, som erkender, at det er et problem, man ikke kan gøre så meget ved.

”Vores eneste middel består i at dokumentere over for myndighederne, at ikke alt affald er farligt. Samtidig er vores branche desværre kendetegnet ved, at ikke alle har overholdt lovens krav. Det har skadet vores omdømme, og gjort politikere og myndigheder endnu mere skeptiske over for en gruppe virksomheder, som alt overvejende gavner samfundet, og som potentielt har masser af udviklingsmuligheder.”